|
Speciallæge, dr.med. Peter Lange Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (Rygerlunger) |
![]() |
|
Den
vigtigste undersøgelse ved KOL er måling af lungefunktionen.
Dette gøres ved at man kraftigt puster luft ud af lungerne i et specielt
apparat. Der findes større apparater som kan måle hvor meget luft der kommer
ud i løbet af det første sekund, andet sekund osv., og der findes mindre
apparater, som måler den hastighed som man puster luften ud med (peakflow). Lægen
kan vurdere om ens lungefunktion er nedsat og målingen kan derefter gentages
efter indtagelse af luftvejsudvidende medicin. Man kan også anvende røntgenundersøgelse
af lungerne til at belyse om der som led i KOL er sket en permanent ødelæggelse
af de små lungeblærer (alveoler), dvs. om patienten har udviklet emfysem.
Mange af symptomerne ved KOL er de samme som ved astma. Imidlertid er der en række forskelle, som lægen kan bruge til at skelne mellem de to sygdomme. Åndenød ved KOL er ret konstant tilstede. Åndenød ved astma behøver ikke være tilstede hele tiden: der kan være dage, uger eller måneder uden åndenød. Astma optræder ofte hos børn og unge mens KOL især ses hos midaldrende og ældre. Ved astma kan der tit være tale om allergi, mens der er ikke tegn på allergi ved KOL. KOL skyldes næsten altid tobaksrygning, men dette gælder ikke for astma selvom rygning, også passiv rygning, kan forværre astmaubehaget.
Både astma
og bronkitis er meget hyppige sygdomme. Derfor findes der en del patienter, som
har begge sygdomme – det drejer sig typisk om astmatikere, som ryger.
|
Siden er sidst opdateret 09-01-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|