Cøliaki

• Hvordan stilles diagnosen cøliaki ?

Diagnosen stilles ved at undersøge en vævsprøve fra tyndtarmen. Vævsprøven tages fra slimhinden via en mavekikkert (tyndt kikkertinstrument, kaldes et gastroskop - føres via munden og mavesækken føres ned i starten af tyndtarmen). Da der ikke er nerver i selve slimhinden er der ikke smerter ved selve prøvetagningen. I perioder hvor en cøliakipatient indtager gluten-holdige fødeemner vil slimhinden være flad – atrofisk – med et betydelig øget indhold af immunologisk aktive celler. Disse forandringer forsvinder fuldstændigt under en gluten-fri kost.

Der er specielt hos mindre børn enkelte andre tilstande der kan medføre en tilsvarende flad slimhinde. Det kan derfor være nødvendigt at tage flere vævsprøver – dels under perioder med gluten-holdig kost og dels under gluten-fri kost. 

Vævsprøve fra cøliakitarm – Vævsprøve fra normal tarm

Cøliaki antages at have en immunologisk baggrund og på en gluten-holdig kost har patienterne en forhøjet koncentration af antistoffer mod kornproteinet gliadin. Herudover har patienterne antistoffer mod komponenter i tarmvæggen – endomysium (bindevævsprotein) og transglutaminase (vævsenzym).

Indenfor de seneste år er der introduceret metoder til diagnosticering af cøliaki på basis af antistofmålinger – altså diagnosticering ved en blodprøve. Specielt har det vist sig at forhøjet koncentration af antistoffer mod transglutaminase med meget stor sandsynlighed taler for cøliaki. Metoderne (ELISA) er nu ved at være et reelt alternativ til vævsprøvetagning ved diagnosticering af lidelsen. 

Tilbage til: Alt om Cøliaki

• Relevante links

• Amerikansk cøliakiforening

• Dansk cøliakiforening

• Fødevaredirektoratet

• Kikkertundersøgelse af mavesæk og tarm (gastroskopi)

• Norsk cøliakiforening

• Svensk cøliakiforening

• Vævsprøver:

• Normal vævsprøve

• Vævsprøve med villusatrofi