Hvis symptomerne kun påvirker føle- og smertesansen, vil de bestå i dødhedsfornemmel­se, sovende eller snurrende fornemmelse, eller smerter i det påvirkede område.

De abnorme elektriske udladninger kan også opstå i tindingelappen og give meget forskellige symptomer. I nogle tilfælde vil anfaldene starte som simple partielle anfald for derefter at udvikle sig til komplekse partielle anfald med påvirket bevidsthed.

Der kan under simple partielle anfald optræde forskellige oplevelsesfænomener, som bagefter kan huskes, og som ofte medfører spekulationer hos personen, om det kan dreje sig om en eventuel sindssygdom.

Under anfaldene kan der ske ændring i:

• tidsopfattelsen (tiden fornemmes at gå meget hurtigt eller meget langsomt),

• lys-, lyd-, og rumopfattelse (bekendte ting antager groteske former),

• størrelsesforhold (omgivelserne synes meget store (makropsi) eller meget små (mikropsi)).

Bekendte ting eller omgivelser kan forekomme ganske ukendte (jamais vecu) eller en situation kan virke bekendt, som om den er oplevet før, uden at det er tilfældet (deja vecu).

Der kan optræde livagtige drømmebilleder, indre tomhedsfor­nemmelse, en udtalt angst, hvilket er hyppigt optrædende, eller lykkefølelse og en følelse af salighed, hvilket er sjældnere.

Når almindelige sanseindtryk forvrænges på denne måde, er det klart, at personerne bliver bange og forbinder symptomerne med en psykisk sygdom. Imidlertid er der blot tale om, at abnorme elektriske udladninger bringer uorden i de sædvanlige sanse­indtryk.

De partielle anfald kan optræde i alle aldre, men de starter ofte hos voksne. I mange  tilfælde kender man årsagen, i andre tilfælde kan man ikke påvise nogen. Nyere undersøgelser tyder på, at anfaldene hos nogle personer er arvelige, hvilket ellers ikke plejer at være tilfældet for partielle anfald.

Komplekse partielle anfald defineres som anfald forårsaget af lokaliserede abnorme udladninger, der medfører bevidsthedssvækkelse.

Komplekse partielle anfald kan opstå på to måder. Simple partielle anfald kan udvikle sig til komplekse, eller anfaldene kan starte som komplekse partielle anfald med bevidsthedssvækkelse fra starten. Ved komplekse partielle anfald er de abnorme udladninger oftest lokaliseret til tindinge­lappen, heraf det tidligere navn tindingelapsepilepsi eller temporal­laps­epilepsi.

Under disse anfald kan der ses såkaldte automatismer, automatiske handlinger, hvor personen piller eller roder ved sit tøj eller ting omkring ham. Der er desuden ofte grimasseren, tygge- eller smaskebevægelser, og formålsløse gentagne bevægelser, kan iagttages.

Under længere varende anfald kan de nævnte automatismer blive mere komplicerede, idet personen kan have udført indviklede meningsfulde ting, som han bagefter intet husker om. F.eks. kan personer køre i bil og tilbagelægge længere strækninger og komme til sig selv et helt andet sted, end de havde planlagt at køre til.

Efter komplekse partielle anfald kommer der oftest en reorienteringsfase, hvor personen langsomt vender tilbage til normal bevidsthed. Denne fase kan vare 5-30 minutter. Der er praktisk talt altid glemsel for, hvad der foregår under anfaldene.

Når de komplekse partielle anfald starter i pandelappen, kan reorienteringsfasen mangle og anfaldene kan være af kortere varighed. De kan således minde om absencer.

Ved såvel simple som komplekse partielle anfald kan de elektriske udladninger sprede sig til hele hjernen. Man taler om en sekundær generalisering. Dette medfører, at anfaldet kan afsluttes med generaliserede kramper og bevidstløshed, eventuelt forudgået af en langsom udbredning, af symptomerne.

• Medicin der anvendes til forebyggelse og behandling af epilepsi

• Antiepileptika

• Relevante links

• Dansk Epilepsiforening

• Epilepsibehandling, privat