|
Speciallæge, professor. dr.med. Mogens Dam Epilepsi
Mange
epileptiske anfald er i sig selv skadelige for hjernen. Det drejer sig om de
generaliserede krampeanfald. Men også fjernhedsanfald menes at være skadelige for hjernen. Det skyldes de følgevirkninger,
der opstår ved anfaldene. På grund af vanskeliggjort vejrtrækning og eventuel
vejrtrækningsstop (apnø), i forbindelse med et stort iltforbrug i hjerne og
muskler, kan der optræde uhensigtsmæssige forandringer i de kemiske forhold i
hjernen,
der kan bevirke forskydninger i hjernens saltbalance.
I
forbindelse med krampeanfald bliver pulsen hurtig som følge af hurtige
hjerteslag, der kan blive uregelmæssige og dermed påvirke hjernens funktion.
Småblødninger kan optræde i hjernen som følge af forhøjet tryk i venerne.
Resultatet
af skaderne kan blive en dårligere fungerende hjerne med symptomer på en åndelig
reduktion, demens, der ligner en for tidligt indsættende senilitet.
Som
hovedregel gælder dog, at der skal mange anfald til at fremkalde demens. Det
er bl.a. for at undgå disse forandringer, der ikke kan genoprettes, at man
bør være aktiv med at behandle epilepsi - på den rette måde.
|
Siden er sidst opdateret 18-01-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|