|
Speciallæge, professor. dr.med. Mogens Dam Status epileptikus (gentagne epilesianfald)
Ved
status epilepticus forstås en tilstand, hvor det ene anfald afløser det
andet, uden at personen genvinder bevidstheden imellem anfaldene. Denne
definition dækker dog kun status epilepticus med generaliserede krampeanfald.
Status kan ses ved samtlige epilepsi anfaldstyper. De kan således vise sig både som
gentagne krampeanfald, partielle og generaliserede, eller blot som en konstant
fjernhed, hvis det drejer sig om gentagne komplekse partielle anfald. Ved
status med absencer vil personen virke som om han er svært medicinpåvirket.
Status
med generaliserede krampeanfald er en livsfarlig tilstand og dermed en af de få
virkeligt alvorlige situationer, en person med epilepsi kan komme ud for. Øjeblikkelig
indlæggelse og behandling er nødvendig for at forhindre komplikationer. Følgevirkningerne
af status består i et stort tab af nerveceller, iltmangel til hjernen, så
den svulmer op og nedsætter blodforsyningen til sig selv. Der er desuden
risiko for nedsat nyrefunktion pga. læsion af musklerne, der er
overabejdede ved et motorisk status. Udskillelsen af nedbrydningsprodukter fra
musklerne kan give anledning til nedsættelse af nyrefunktionen.
Status
epilepticus er en relativt sjælden tilstand, og det er ikke almindeligt, at
epilepsi starter på denne måde. De almindeligste årsager er en dårlig
behandling af en tidligere kendt epilepsi, evt. for hurtigt gennemført
medicinomstilling, samt i mange tilfælde medicinforsømmelse fra personens
egen side.
|
Siden er sidst opdateret 18-01-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|