Speciallæge, dr.med. Peter Schwarz & speciallæge, dr.med. Jens D. Lundgren

HIV og AIDS  

  • Hvordan diagnosticeres HIV ?

 

Tilstedeværelsen af HIV i kroppen medfører at immunsystemet danner antistoffer. Disse antistoffer kan påvises ved en simpel blodtest. Testen kan udføres hos egen læge, eller på de infektionsmedicinske afdelinger, og kan foretages anonymt hvis man ønsker det. Når testen påviser HIV antistoffer, siger man, at personen er "HIV positiv".

Det tager 1-3 måneder fra det tidspunkt man er smittet indtil antistofferne dannes. Såfremt man udvikler "akut HIV infektion" kan det altså godt være, at antistofferne ikke endnu kan påvises. I sådanne tilfælde findes der metoder til at påvise selve HIV.

HIV antistofferne forsvinder aldrig. Når man en gang er påvist at være HIV positiv, er man det resten af sit liv.

Der er mange gode grunde til hurtigst muligt at blive undersøgt for HIV, såfremt der findes mistanke om smitte, og helst før AIDS har udviklet sig. Man kan smitte andre med HIV, man kan selv få AIDS og der findes effektiv behandling (se nedenfor) som kan forhindre AIDS i at udvikle sig. 

Tilbage til alt om HIV og AIDS

Siden er sidst opdateret 23-01-07


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®