Speciallæge, dr.med. Peter Schwarz & speciallæge, dr.med. Jens D. Lundgren

HIV og AIDS  

  • Hvad er HIV og hvad er AIDS ? 

 

HIV står for human (menneske) immundefekt virus. HIV stammer fra tilsvarende virus i aber, og er et såkaldt retrovirus. "Retro" henviser til, at HIV – ligesom andre retrovirus typer  -  skal omdanne sit arvemateriale (fra RNA til DNA) før virus kan formere sig i kroppen. 

HIV medbringer selv værktøjet til denne omdannelse. Uheldigvis er dette værktøj ikke særligt godt og derfor sker det tit - når HIV formere sig - at arvematerialet ændres. Man kalder det at HIV mutere. Selvom man snakker om HIV i ental, findes virus i mange forskellige former. Dette gør udviklingen af en effektiv vaccine vanskelig, ligesom mutationerne kan medføre at HIV udvikler modstandsdygtighed (resistens) overfor den behandling som har til formål at bremse formeringen (se nedenfor). 

Som navnet antyder ødelægger HIV det menneskelige immunsystem, som er helt nødvendigt for at vi undgår en række livstruende infektioner. Når immunsystemet er tilstrækkeligt ødelagt begynder disse livstruende infektioner derfor at dukke op. Når den første infektion er påvist har patienten udviklet AIDS. AIDS står for "Acquired Immune Deficiency Syndrome", på dansk " erhvervet immun defekt syndrom".  AIDS er altså ikke direkte forårsaget af HIV selv, men er derimod et spørgsmål om i hvilken grad HIV har været i stand til at ødelægge immunsystemet.  

Der findes mere end 20 infektioner, og endda nogle kræft former, som årsag til AIDS. Nogle af infektionerne kan udvikle sig når immunsystemet kun er relativt lidt medtaget, hvorimod andre kræver en mere udbredt ødelæggelse. Risiko for at få AIDS afhænger desuden naturligt af, om man overhovedet bliver udsat for infektionerne, altså afhængig af livsstil og hvor i verden man opholder sig. For eksempel er tuberkulose en udbredt årsag til AIDS blandt HIV smittede i Afrika, hvorimod patienter i Danmark får lungebetændelse forårsaget af en svamp som hedder "Pneumocyste".

Tilbage til alt om HIV og AIDS

Siden er sidst opdateret 23-01-07


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®