|
Overlæge, dr.med. Jens D. Lundgren Hepatitis (leverbetændelse) |
![]() |
|
Hepatitis A virus er udbredt overalt i udviklingslande og det er sjældent at der udvikles egentlige epidemier her i landet. Danskere som er opvokset her i landet er derfor oftest kun i risiko for at pådrage sig denne infektion under rejse til de pågældende lande.
Smitten overføres med forurenet mad
eller drikke. Patienter med infektionen udskille virus med afføringen, og såfremt
der ikke er optimale hygiejniske og/eller kloakforhold overføres den til andre.
I udviklingslande er det derfor langt oftest helt små børn som bliver smittet.
Hos helt små børn forløber
infektionen typisk uden at forårsage egentlige symptomer. Ældre børn og
voksne får derimod typisk de klassiske hepatitis symptomer. Meget sjældent forårsager
hepatitis A virus akut leversvigt (ca. 2 per 1000 smittede), men det ses også
hos mindre børn.
Infektionen bliver som sagt aldrig
kronisk og når man engang har været smittet med hepatitis A virus beskytter
ens immunsystem mod at få infektionen igen. Der findes vacciner som giver en tilsvarende beskyttelse. Havrix® og Twinrix® (der også beskytter mod hepatitis B virus er eksempler herpå. Vaccinen giver beskyttelse i hvert fald 15 år og måske længere endnu. Gammaglobulin beskytter ligeledes mod hepatitis A virus, men virkningsvarigheden er blot nogle måneder, afhængigt af hvor meget gammaglobulin man får.
Der findes ingen egentlig behandling. Sygdommen går i ro af sig selv hos langt de fleste.
|
||
Siden er sidst opdateret 23-01-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|