Overlæge, dr.med. Jens D. Lundgren

Hepatitis (leverbetændelse)

 
  • Hvordan behandles hepatitis C virus ?

Behandlingsmulighederne for hepatitis C virus har ligesom for hepatitis B virus vedkommende undergået en væsentlig udvikling de seneste år, og nye præparater er undervejs. 

Indtil videre er fokus på at behandle de kroniske former for at undgå sen komplikationerne. Et nyligt offentliggjort studie antyder dog at behandlingseffekten øges betydeligt såfremt behandlingen sættes ind allerede i det akutte stadie. 

Før behandlingen udføres en leverbiopsi for nøjere at kunne vurdere hepatitens sværhedsgrad. 

Hovedhjørnestenen i behandlingen er en kombination af 

  • Alfa-interferon (fx Avonex, Imukin®, IntronA®, Pegintron, Roceron®-A), og
  • Ribavirin (Rebetol).

Ved at kombinere de to midler øges andelen af de behandlede hvor infektionen helt forsvinder til omkring 50%. 

Alfa-interferon gives i en lavere dosering end den som benyttes ved behandling af hepatitis B virus, hvorfor omfanget af bivirkninger ligeledes reduceres. Typen af bivirkninger er dog de samme som beskrevet. Doseringen er 3 gange ugentligt indsprøjtet under huden i 6-12 måneder. For nyligt er en ny fremstilling af alfa-interferon kommet på markedet (pegyleret alfa-interferon) som tillader færre doseringer og tilsyneladende også en bedre effekt. 

Ribavirin gives som tablet dagligt så længe alfa-interferon behandlingen pågår. Ribavirin kan bevirke blodmangel, nervebetændelse og kan i sjældne tilfælde i sig selv forårsage en hepatitis. 

Behandling af hepatitis C virus er en specialist opgave som er centraliseret på få hospitalsafdelinger her i landet.

Tilbage til Alt om Hepatitis

Siden er sidst opdateret 23-01-07


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®