|
|
Sponsor:
|
|
Annonce:
|
|
Klyngehovedpine (Horton's hovedpine) En mere sjælden hovedpinetype, der ofte først
diagnosticeres over 5 år efter debut. Patienterne har ofte på dette tidspunkt
været igennem adskillige behandlinger, tandtilslibninger-udtrækninger etc.
uden effekt.
Klyngehovedpinen starter ofte i 25-30 års alderen, er
ekstrem sjælden hos børn, er oftest en livslang sygdom, men kan dog aftage både
i frekvens og styrke med stigende alder. Der er 5 gange flere mænd end kvinder,
der har denne type hovedpine. 85-90% af patienterne lider af den episodiske
type, og heraf udvikler 10-13 % sig til den kroniske form over en årrække.
5-10 % har den kroniske form fra debuttidspunktet. Sygdommen er i nogle tilfælde
arvelig i andre ikke.
Klyngehovedpine er relativ sjælden, og optræder hos 0.5-1
promille af befolkningen, svarende til 4- 5.000 patienter i Danmark. Heraf er
kun ca. 3.000 diagnosticeret, og dette skyldes formentlig den cykliske natur med
relativt korte smerteklynger afløst af lange smertefri perioder, således at
smerteperioden er overstået før lægeundersøgelserne er gennemført.
Det ved man ikke – nogle patienter får klyngehovedpine på
bestemte årstider hvert år. Nogle får anfald en eller to timer efter de er gået i
seng eller efter alkohol indtagelse. Nitroglycerin og histamin (lægemidler) kan provokere
anfald – men kun når man er i klyngeperiode.
- Er karakteriseret ved relativt korte (15-180 minutter),
men gentagne anfald af meget voldsomme, halvsidige (og altid i den samme side),
jagende og nogle gange pulserende smerter i pande-tindinge-og øjenregionen.
Smerterne er ofte så intense at patienten går hvileløst rundt i lokalet –
og oftest helst vil være alene af angst for ikke at kunne ”styre” sig.
Smerterne er ledsaget af mindst eet af følgende: tåreflod, næseflod, tæthed
i næsen, øjenlågshævelse, hængende øjenlåg, lille pupil, øjenrødme, og
svedudbrud på panden. Anfaldende optræder ofte i klynger, op til 8 gange i døgnet
i 1-2 måneder, og svinder spontant, for herefter at komme igen måneder til år
senere med samme anfaldsmønster.
Man ved ikke hvad der starter anfaldet, men tindingepulsåren er udvidet på smertesiden i forhold til den raske side under anfald. Der er ingen ændringer i hjernens blodgennemstrømning under anfald. Der er påvist aktivitet i små områder i hjernestammen og hypothalamus under anfald, betydningen af dette er ukendt.
Behandling af det akutte anfald består af enten indånding
af ren ilt (7 l/minut) på maske så tidligt som muligt i anfaldet. Sumatriptan,
oftest i form af subkutan injektion hvor 74% har en effekt indenfor 15 minutter,
eller ergotamin næsespray. På grund af de relativt korte anfald er det vigtigt
med en hurtig optagelse af medicinen og dette opnås bedst med injektion eller næsespray.
-
Er ofte nødvendig på grund af mange daglige anfald, og den nærliggende risiko
for et for højt triptan eller ergotaminforbrug. For patienter med den
episodiske klyngehovedpine kan det anbefales at den forebyggende behandling
optrappes hurtigt i den aktuelle klyngeperiode og nedtrappes gradvist igen 1-2
uger efter de sidste anfald. Patienter med den kroniske form skal derimod være
i konstant behandling, og disse patienter er ofte meget svære at behandle.
Der
er vist effekt af Verapamil, Lithium, Pizotifen, Metysergid og Prednison
(binyrebarkhormon). Generelt er behandling af klyngehovedpine en
specialistopgave, og i særdeleshed kræver patienter med hyppige anfald eller
med kronisk klyngehovedpine megen behandlingserfaring.
|
Siden er sidst opdateret 06-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|
