Sponsor:


  Speciallæge, dr.med. Holger Mosbech

Husstøvmideallergi

 
  • Hvordan forebygges midevækst ?

Først og fremmest ved god udluftning. Fugten i sengemiljøet kan nedsætte ved at sengetøjet luftes efter brug, døren til soverummet holdes åben og temperaturen her – i hvert fald en del af døgnet - ikke ligger meget under resten af boligens. Fugt i madrassen bør også kunne slippe væk fra madrassens underside. Derfor bør madrassen ikke ligge på gulvet, på en plade eller i en kasseseng. Soverum bør ikke indrettes i kældre, fordi der er mere fugt. 

Er der fejl ved boligen, så vand trænger ind gennem utætte tage eller vinduer, kældermure eller fundamenter, må disse fejl naturligvis rettes. 

  • Huskeregler for hvad du selv kan gøre ?

Begræns fugten

  • Luft ud

  • Ved badning: Hold døren lukket og tør op og luft ud efter badet

  • Ved madlavning: Læg låg på gryderne, benyt emhætte eller luk vinduet op

  • Ved tøjvask: Tør ikke tøj i beboelsesrum, benyt kun tørretumbler, hvis den har aftræk til det fri (eller er kondenserende)

I Soveværelset

  • Benyt seng på ben uden tæt bund
  • Luft sengetøj og madras efter brug
  • Benyt rullemadras og vask denne ca. 6 gange om året
  • Vask dyner og puder ca. 2 gange om året
  • Dyne, pude, rullemadras og sengelinned vaskes ved mindst 55oC
  • Skift sengetøj mindst hver anden uge
  • Støvsug madras, når sengetøjet skiftes
  • Luft ud, når der støvsuges

Tilbage til Alt om husstøvmideallergi

Siden er sidst opdateret 25-01-07


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®