| Sponsor: |
|
Impotens - Erektil Dysfunktion |
||
For
at kunne give den bedste behandling er det nødvendigt, at lægen får
grundig indsigt i sygehistorien, den såkaldte anamnese. Sygehistorien er
oplysninger om problemets varighed, hvordan det er opstået, (f.eks. efter
en operation i det lille bækken). Det er desuden oplysninger om, hvilken
medicin patienten får og ikke mindst oplysninger om forbruget af tobak og
spiritus. Herudover er det nødvendigt at vide hvordan forholdet er til
partneren, til evt. børn og hvordan de sociale forhold er og om, der er
problemer på arbejdspladsen.
Af
stor betydning for behandlingen er endvidere om problemet er
situationsbestemt, om det kun optræder under visse omstændigheder.
Det
tager naturligvis tid at få fat i alle disse oplysninger, men jo
grundigere der bliver spurgt ind til problemet, des større er chancen for
at behandlingen kan blive effektiv.
Undersøgelse
af patienten vil fokusere på
kønsorganerne, dvs. først og fremmest penis. For eksempel om der er
nogen abnormiteter, som kan forklare problemet og derfor evt. kan
behandles?
Der
undersøges også om udviklingen af penis er normal og om de sekundære kønskarakterer
er normale
Endvidere
undersøges blodtrykket og pulsforholdene til benene. Disse sidste undersøgelser
giver oplysninger om karforholdene.
Hvis
sygehistorien giver nye eller bestemte oplysninger, kan opmærksomheden
blive rettet herimod i forbindelse med undersøgelsen af patienten.
Som
regel tages der ikke blodprøver, med mindre sygehistorien eller undersøgelsen
af patienten peger på, at det er relevant. Rutinemæssigt udføres der
ikke undersøgelser af hormonerne. Kun hvis der er ændret lystfølelse,
er der indikation for måling af det mandlige kønshormon.
Urinundersøgelser,
dvs. undersøgelse for sukker i urinen, vil næsten altid blive foretaget.
I
tilfælde af at en person aldrig har haft rejsning, kan der blive tale om
at foretage røntgenundersøgelse af blodkarrene, for at se om der skulle
være abnormiteter til svulmelegemerne i penis. Endvidere kan der
foretages ultralydskanning af penis for at se om der er abnormiteter i
svulmelegemerne og man kan endvidere undersøge, om blodkarrene i penis
reagerer normalt ved tilførsel af medicin, som fremmer rejsningen.
|
Siden er sidst opdateret 06-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|