Migpriv®
Migræneanfald, som et kombinationsmiddel mod hovedpine og kvalme.
Må ikke anvendes ved svær hjerte-, lever- eller nyresygdom, svært højt blodtryk, blødning fra mavesæk eller tarme, blødersygdom eller tendens til blødning, samt ved samtidig blodfortyndende behandling. Desuden ikke brugbart hos personer med asthma bronchiale eller andre allergiske symptomer, der udløses af acetylsalicylsyre eller lignende typer medicin. Endelig må Migpriv® ikke bruges af personer med sygdommene fæokromocytom eller phenylketonuri (Føllings sygdom), se i øvrigt evt. indlægsseddel. Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel eller betjening af maskiner grundet risiko for døsighed.
Hyppigst ses døsighed, indre uro, svimmelhed, kvalme, mavesmerter, mavekatar eller -sår. Se i øvrigt evt. indlægsseddel.
Bør ikke anvendes under den sidste del af graviditeten.
Kan anvendes med forsigtighed under amning. Højst 2 pulvere i døgndosis.
Pulver. Migræneanfald hos voksne: 1 pulver opløst i et glas vand. Hvis symptomerne vender tilbage, kan behandlingen gentages op til højst 3 pulvere i døgnet.
|
Siden er sidst opdateret 30-01-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|