Migræne

• Hos Lægen

Diagnosen stilles i de fleste tilfælde efter at lægen hører om hovedpinen; eventuel familiær disposition, hovedpinedebut, ledsagesymptomer, beskrivelse af evt flere forskellige typer hovedpiner og deres forløb klarlægges. Inden præcis diagnose fastsættes kræves en grundig almen objektiv og neurologisk undersøgelse, hvor eventuelle tegn på andre årsager til hovedpineproblemerne udelukkes. Udfra hovedpinedagbogen kan man se hvilke hovedpinetyper der er tale om, finde provokerende faktorer samt se medicinforbruget.

Patienterne er ofte meget bange for at hovedpinen skyldes en hjernesvulst eller lignende alvorlig sygdom, og det vigtigt at identificere og bearbejde denne angst. I tvivlstilfælde må der gøres supplerende undersøgelser, hvor  CT eller MR-scanning af hjernen, forskellige blodprøver, og sjældnere måling af hjernens blodgennemstrømning med SPECT-skanning kan være nyttig. I store patientundersøgelser er der ikke fundet flere abnormiteter ved CT - hjerneskanninger hos migræne patienter end hos andre, mens man i patientgrupper, hvor hovedpine er det vigtigste symptom, finder et let forhøjet antal af abnormiteter (ca. 2 %). CT-og MR skanninger er altså sjældent nødvendige, hvis der er en ukompliceret sygehistorie og en normal klinisk undersøgelse.

Anden årsag må altid overvejes, hvis en migrænepatient pludselig får ændret anfaldsmønster, eksempelvis streng ensidig lokalisation, atypiske, hyppige eller langvarige auraanfald, debut i sen alder (>40 år), bevidsthedspåvirkning, betydelige ledsagesymptomer og/eller føleforstyrrelser eller nedsat kraft i arm, ben eller ansigtsmuskulatur.