Professor, dr.med. Peter Schwarz

Bechterews sygdom (Mb. Bechterew, Spondylitis Anchylopoetica)

 
 

Spondylitis Anchylopoetica, Bechterews sygdom eller Mb. Bechterew , som sygdommen også kaldes efter den russiske læge, der først beskrev sygdommen, har været kendt i mange år. Sygdommen er én af de kendte såkaldt seronegative spondylartropatier, der kendetegnes ved at involvere både led i rygsøjlen og i arme, hænder, ben og fødder. Der kan samtidigt være påvirkning af øjne, hjerte, hud, lunger og mavetarmkanal. Sygdommen kan ramme med forskellig sværhedsgrad, og kan derfor også være mere eller mindre invaliderende for den der er ramt af sygdommen.

  • Hvem får Mb. Bechterew ?

Denne gigtsygdom er ikke blandt de hyppigste gigtsygdomme. Man regner med at 1-2 ud af 1000 personer rammes af sygdommen. Hyppigst rammes mænd, mænd rammes således ca. 4 gange oftere end kvinder. Hvorfor det er sådan vides ikke.

  • Arvelighed af Mb. Bechterew

I begyndelsen af 1970-erne opdagede man, at patienter med Mb. Bechterew havde en overhyppighed af vævstypen HLA-B27. Således har 90% af patienterne denne vævstype (< 10% raske personer har denne vævstype). Vævstypen er imidlertid også overrepræsenteret ved visse andre gigtsygdomme. Der anvendes i dag store ressourcer på forskning indenfor gigt og vævstypeforskning, i håb om at kunne finde forklaringen på denne og andre gigtlidelsers årsag. 

  • Hvad er årsagen til Mb. Bechterew ?

Årsagen til Mb. Bechterew er fortsat ukendt, men er forårsaget af en gigtbetændelse (reumatisk inflammation). Det betyder ikke, at det drejer sig om en smitsom sygdom, men det er en slags betændelse, der kan ramme hvor sener hæfter og hvor leddenes kapsel hæfter til knoglevævet. Ledhulen, dvs. ledhulehinden kan også rammes af sygdommen.

  • Hvad er symptomerne på Mb. Bechterew ?

Når sygdommen rammer ryggen kommer der stivhed specielt mellem korsbenet og nederste ryghvirvel. Ved tiltagende påvirkning af ryggens led opstår der den stivhed i rygsøjlen, som man ofte forbinder med Mb. Bechterew. I takt med en evt. forværring sker der derfor en krumning i ryggen, man bliver mere rundrygget, samtidig med at der kommer en dårligere bevægelighed i rygsøjlen.

Ømhed og stivhed er klassiske symptomer ved Mb. Bechterew. Symptomerne kan veksle fra små til mange gener og varer ofte op til flere år. Ømheden rammer ofte lænden, brystkassen, under hælene med smerteudstråling til benene. Der kan være ledhævelse og smerter i led på arme og ben – oftest skulderled, knæ og hofter. Ledstivheden og smerterne er oftest værst om morgenen, hvilket medfører morgenstivhed og vanskeligheder med at komme i gang. Efter hvilepauser i f.eks. en stol optræder der også ofte stivhed og ømhed. Når patienten kommer i gang med bevægelse lettes symptomerne ofte noget. Der opstår ofte træthed, og vægttab ledsager ofte sygdommen. Som beskrevet veksler sygdomsintensiteten ofte, mest dog ved sygdommens debut. Senere vil sygdommen ofte kunne gå lidt i ro, og dermed give færre smerter.

  • Hvordan stilles diagnosen Mb. Bechterew?

Det er ganske vanskeligt. Som nævnt udvikler sygdommen sig ofte langsomt, og der findes ingen blodprøver, der giver diagnosen. Lægen vil derfor oftest kun have patientens beskrivelse af symptomerne at gå ud fra. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, vil lægen kunne støtte sig til røntgenbilleder af korsbenet og rygsøjlen (se billedeksempel). Sammen med røntgenbilleder og f.eks. CT-skanningsbilleder, der når sygdommen er aktiv vil kunne vise betændelsesaktiviteten, kan diagnosen stilles. MR-skanning er en endnu bedre skanningsform, som tidligere vil kunne afsløre betændelsesaktiviteten. MR-skannere er imidlertid ikke på alle sygehuse, hvorfor CT-skanningen ofte er vejen til diagnosen.

  • Graviditet og fødsel ved Mb. Bechterew ?

Hos ca. 35% af kvinder med Mb. Bechterew er sygdomsaktiviteten uændret under graviditeten. Hos 30% øges sygdomsaktiviteten - ofte midt i graviditeten. De resterende 35% får det bedre i løbet af de første 5-10 uger. Bedringen vil ofte holde sig gennem resten af svangerskabet. Mønstret kan dog variere fra svangerskab til svangerskab.

Hos 60% af gravide patienter med Mb. Bechterew vil sygdommen blusse op inden for de første 6 måneder, og det vil ofte vare i to til fire måneder. Herefter vil sygdomsaktiviteten vende tilbage til det niveau, som var før graviditeten.

Kvinder med Mb. Bechterew får foretaget kejsersnit lidt hyppigere end raske kvinder, men langt de fleste føder helt normalt. Barnets fødselsvægt og trivsel er som for andre børn.

Kvinder med sygdommen har akkurat den samme biologiske mulighed for at blive gravide som raske kvinder. De kan også bruge de almindelige svangerskabsforebyggende midler, herunder p-piller, da de ikke har nogen indvirkning på Mb. Bechterew.

  • Hvordan behandles Mb. Bechterew ?

Mb. Bechterew kan ikke helbredes.

Medicin. Behandlingen er først og fremmest medicinsk med almindelige smertestillende mediciner og de mildere gigtmidler (NSAID-præparater). Disse mediciner kurerer ikke sygdommen, men vil ofte være tilstrækkelig behandling hos den patient der er ramt i mild grad af sygdommen. Ved mere udtalt sygdomsaktivitet anvendes mere langsomt virkende gigtmedicin. Denne medicin kurerer heller ikke sygdommen men dæmper aktiviteten. Førstevalgsmedicin ved aktiv Bechterews sygdom, Mb. Bechterew; vil være Methotrexate der påvirker såvel hudsygdommen som gigten i de perifere led (arme, hænder, ben og fødder), hvorimod virkningen i rygsøjlen og bækken er mindre udtalt.  Salazopyrin® kan også anvendes, specielt ved påvirkning af de perifere led. Behandling med binyrebarkhormon, immundæmpende medicin, har tidligere være anvendt hyppigere men bør begrænses mest muligt pga. denne medicins bivirkning. Binyrebarkhormon injektion i led kan dog undertiden være nødvendig og ofte med god effekt. Hvid der ikke er tilstrækkelig effekt af de ovenstående behandlingsregimer, vil behandling med de nyeste biologiske gigtmediciner være alternativet. Enbrel® er den nyeste medicin inden for denne medicingruppe. Medicinen er imidlertid en dyr medicin, der skal tages som indsprøjtninger, og er derfor en medicin der udskrives af, og kontrolleres af gigtspecialister. Resultaterne med denne medicin er imidlertid rigtigt gode, og skaber derfor også positive udsigter for de gigtramte.

Fysioterapi, ergoterapi, genoptræning og revalidering er ligeledes vigtige elementer i den samlede behandling.

Kirurgi. Kirurgisk behandling kan være nødvendig, da ofte indsættelse af kunstige led, men rygoperation kan i sjældne tilfælde være nødvendig. Læs mere herom på Gigtforeningens hjemmeside.

Hvad kan du selv gøre. Bevægelsestræning, f.eks. svømning er vigtig for at opretholde bevægeligheden og smidigheden i ryggen. Læs mere herom på Gigtforeningens hjemmeside.

  • Medicin til lindring og behandling af Mb. Bechterew

  • Immundæmpende medicin mod Mb. Bechterew

 

Siden er sidst opdateret 15-02-09


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®