|
Speciallæge, ph.d. Jesper Clausager
Nefrotisk syndrom
Nefrotisk syndrom er en nyresygdom som er kendetegnet ved et stort tab af proteiner (æggehvidestoffer) gennem urinen og heraf følgende ødemer (væskeansamlinger). Sygdommen inddeles i primært nefrotisk syndrom og sekundært nefrotisk syndrom.
Ved såvel primært som sekundært nefrotisk syndrom medfører nyresygdommen at der tabes store mængder protein gennem urinen. Proteinerne i blodet sørger for at holde på væsken i blodbanen så den ikke siver ud i de omgivende væv. Ved lavt proteinindhold vil væsken sive ud og medfører ødemer. Primært nefrotisk syndrom: Der er oftest tale om en nyresygdom uden at en sikker påviselig årsag kan findes. En allergisk årsag har været mistænkt. Sygdommen ses hyppigst i 1½ - 4 års alderen. Sekundært nefrotisk syndrom: Er en følgevirkning af en række sygdomme : fremadskridende nyresvigt (glomerulonefrit), Schönlein-Henoch purpura (en autoimmun/allergisk lidelse), bindevævssygdomme, forgiftninger fx tungmetaller. Sygdommen forekommer oftest hos børn over 8 år.
Hvad er
symptomerne på nefrotisk syndrom ? Det mest iøjnefaldende
symptom er ødemer som oftest starter i ansigtet bl.a. omkring øjnene. Barnet
er blegt (blodmangel), træt, med nedsat appetit og tager gradvist på i vægt
(skyldes tiltagende væskeophobning i kroppen). Vægtstigningen kan maskere den
reelle dårlige ernæringstilstand. Der er hyppig og rigelig vandladning, urinen er
grumset og skummende (protein i urinen). Nogle gange kan der ses besværet
vejrtrækning. Hvordan stilles
diagnosen nefrotisk syndrom ?
For at stille
diagnosen tages en blodprøve for at bestemme proteinmængden i blodet og
proteinudskillelsen over et døgn bestemmes. Sidstnævnte gøres ved at samle al
urin op over et døgn og bestemme proteinmængden heri. For at vurdere
alvorligheden af nyreskaden undersøges også hvilke proteiner det er som findes
i urinen: jo større proteiner desto værre er nyreskaden. I nogle tilfælde kan
det være nødvendigt at tage en vævsprøve af nyren med en nål (nålebiopsi). Hvordan
behandles nefrotisk syndrom ?
Nogle gange ses
patienten at "helbrede sig selv", men oftest er det nødvendigt at behandle
med medicin som først og fremmes vil være:
Glukokortikoider
(binyrebarkhormon). Behandlingen gennemføres i mindst 4 uger. Herefter begyndes
en gradvis udtrapning/nedtrapning. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt
at behandle med en vedligeholdelsesdosis i længere tid.
Vanddrivende
medicin
Proteinrig kost
Undgå
sengeleje da dette forværrer glukokortikoidhormonernes skadelige
virkning på knoglerne.
Forløb og prognose ved nefrotisk syndrom Sygdommen kan
udvikle sig over længere tid med gradvis ødemdannelse men kan forløbe akut
med alvorlig forværring af ødemer inden for få døgn. Hos ca. 80% af de børn
som behandles med glukokortikoider forsvinder symptomerne inden for få uger.
Hos lidt over halvdelen ses tilbagefald når behandlingen stoppes og hos de
fleste af disse børn vil en genoptagelse af behandlingen medføre at
symptomerne forsvinder igen. Nogle børn (10-15%) udvikler en kronisk
nyrelidelse med protein i urinen og langsom fremadskridende nyresvigt med forhøjet
blodtryk. Ubehandlet dør 40-50 %.
Børn med
nefrotisk syndrom har en større risiko for at få infektioner
hvilket tidligere var en hyppig dødsårsag.
Prognosen hos børn
med primært nefrotisk syndrom er generel god, men forløbet for det enkelte barn
er umuligt at forudsige. Barnet skal gennem en årrække jævnligt have taget
blodprøver og have undersøgt urinen for proteiner.
Medicin Relevante
links
|
Siden er sidst opdateret 06-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|