Sponsor:


Speciallæge, dr.med. Peter Schwarz

KNOGLESKØRHED som følge af binyrebarkhormonbehandling

  • Hvad er binyrebarkhormon og hvorfor kan det medføre knogleskørhed ?

Binyrebarkhormon (f.eks. Prednisolon) er et hormon der har en meget kraftig hæmmende effekt på betændelse. Prednisolon anvendes derfor til behandling af f.eks. astma og leddegigt. Selv om prednisolon er meget effektivt, har det desværre også en række kedelige bivirkninger, bl.a. knogleskørhed, sukkersyge, for højt blodtryk, en øget risiko for infektionssygdomme og tidlig åreforkalkning. Prednisolons virkning på knoglerne skyldes at medicinen nedsætter optagelsen af kalk og vitamin D fra tarmen, et mineral og vitamin der er essentielt for en normal knoglebalance. Prednisolon øger derudover nedbrydningen af knoglevævet og nedsætter knogleopbygningen. Alle disse elementer til sammen medfører et betydeligt knogletab, et tab der bliver større og større jo længere tid man behandles med prednisolon, hvilket til sidst medfører udviklingen af knogleskørhed. Man regner med at mellem 2 og 4 patienter ud af 10 der får prednisolon gennem længere tid får et knoglebrud. 

Grunden hertil er, at ved knogleskørhed er knoglestyrken så lav, at selv et beskedent løft eller et tilsyneladende ”fredeligt” fald på håndledet, halebenet eller hoften, kan medføre brud på underarm, ryghvirvel eller lårbenshals. Knoglebrud i underarm, ryg og lårben er de klassiske steder for brud ved knogleskørhed, men også andre knoglebrud kan forekomme i forbindelse med knogleskørhed. Hvis man udsættes for knoglebrud på ryghvirvel (sammenfald) eller lårbenshals (hoftebrud) ved en fysisk belastning eller påvirkning, der normalt ikke medfører knoglebrud, taler man om knogleskørhed. Selv om man ikke har brækket en knogle, kan man godt have knogleskørhed, dette kan man få undersøgt ved en knogleskanning.

  •  Hvem får Knogleskørhed ?

  • Arvelig disposition for knogleskørhed, dvs. knogleskørhed i den nære familie

  • Lav kropsvægt i forhold til højden (BMI < 19)

  • Tidligere haft knoglebrud efter et fald eller anden påvirkning, der normalt ikke ville give brud

  • Tidlig overgangsalder (menopause) før 45 år

  • Får længerevarende behandling med prednisolon eller lignende præparater (> 7.5 mg/dag mere end 6 måneder).

  • Har sygdomme der kan medføre knogleskørhed

  • Leddegigt (reumatoid arthritis)

  • Har svært nedsat fysisk aktivitetsniveau, f.eks. ligget meget i sengen

  • Kronisk nedsat nyrefunktion

  • Mangelfuld optagelse af næringsstoffer fra tarmen (malabsorption)

  • Forhøjet stofskifte (hyperthyreoidisme)

  • Forhøjet niveau af hormon fra biskjoldbruskkirtlerne (primær hyperparathyreoidisme)

  • Nervøs spiseværing (anorexia nervosa)

  • Har fået foretaget organtransplantantion

  • Kræftsygdomme i knoglemarven (myelomatose)

  • Forhøjet niveau af hormon fra binyrerne (Cushings sygdom)

  • Osteogenesis imperfecta, en sjælden arvelig sygdom med mangelfuld udvikling af bl.a. knoglerne

  • Forøget antal af blodceller af typen mast-celler (Mastocytose)

Ifølge Lægemiddelstyrelsen taler disse risikofaktorer for måling af knoglemineralindhold. Hvis der er behov for medicinsk behandling med bisfosfonater, kan man i visse tilfælde opnå særligt økonomisk tilskud til behandlingen på basis af en scanning af ryg og hofte.

  • Hvordan behandles knoglebrud som følge af knogleskørhed ?

  • brud på underarmen, behandles oftest med en gipsskinne.

  • brud i ryghvirvler, heler oftest af sig selv, men ryghvirvlerne opnår aldrig normal form.

  • brud på lårbenshalsen, kræver operation med indsættelse af skruer eller hofteprotese.  

  • I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med en kunstig hofte.

  • Hvordan behandles knogleskørhed ?

  • Basisbehandling af knogleskørhed - Hvad man kan gøre selv  

Rigelig motion gennem hele livet anbefales. Desuden kan man ved et tilstrækkeligt indtag af D-vitamin og kalk (calcium) i kosten formentlig mindske risikoen for knogleskørhed. Vitamin D får man fra sollyset og fra fede fisk som laks og tun, mens kalcium hovedsageligt findes i mælkeprodukter. Det kan således anbefales voksne at spise fisk, gerne dagligt, motionere og få sollys ½ - 1  time dagligt i sommerhalvåret og drikke ¾ l mælk dagligt. Har man nået en alder hvor gangfunktionen er nedsat, bør man også tænke på indretningen af sit hjem, således kan mange knoglebrud hindres ved fornuftig indretning (undgå tunge løft, sørg for faste tæpper, anvend evt. hoftebeskyttere, husk rigeligt lys og ikke mindst tændt lys ved toiletbesøg om natten, og undgå gerne sløvende medicin). Få yderligere gode råd hos f.eks. Osteoporoseforeningen – foreningen mod knogleskørhed

  • Calcium-indtag 1200-1500 mg dagligt

  • D-vitamin 600 –1000 IE (15-25 mikrogram) dagligt

  • Hoftebeskyttere til alle med stor risiko for fald

  • Motion, gerne i form af blot en spadseretur hver dag

  • Faldforebyggelse i hjemmet (undgå løse tæpper og løse ledninger, overvej behov for støttehåndtag, ekstra lys m.m.)

  • Hjælpemidler (briller ved svigtende syn, gode sko i glat føre, støttekorset ved belastninger)

  • Bivirkninger til medicin (tal med lægen om fortsat behov og valg af egnede præparater hvis du har knogleskørhed)

  • Medicinsk behandling af knogleskørhed som følge af binyrebarkhormonbehandling - Hvad kan lægen gøre ?  

Det er muligt medicinsk at behandle knogleskørhed som følge af prednisolon med bisfosfonater, der nedsætter knoglenedbrydningen. Bisfosfonat gør knoglerne stærkere, og mindsker dermed risikoen for brud. Undersøgelser viser, at man kan halvere risikoen for nye brud i ryg og hofte ved behandling med denne medicin, hvis man har haft et knoglebrud som følge af prednisolon forårsaget knogleskørhed. Der er fuld effekt af behandlingen allerede efter det første års behandling, men man bør fortsætte behandlingen i flere år for at være sikker på et godt og blivende resultat. Til medicinen kan man opnå medicin-tilskud, efter ansøgning fra din læge, hvis du har haft et knoglebrud i ryggen eller hoften ellers kræves en knogleskanning. 

 

Siden er sidst opdateret 16-06-10


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®