|
Speciallæge, dr.med. Peter Schwarz & speciallæge Henrik Ancher Sørensen
KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
Hoftebrud
og sammenfald i ryggen er karakteristiske brud for knogleskørhed. Sammenfald i
ryggen kan påvises ved almindelig røntgenundersøgelse via lægen. Ved hjælp
af måling af knoglemassen i de forskellige dele af skelettet, kan man med stor
nøjagtighed forudsige risikoen for evt. fremtidige brud. Det er ikke
ligegyldigt i hvilke knogler man måler. Man bør få målt knoglemassen i de
knogler, hvor risikoen for brud som følge af knogleskørhed er størst, og
generelt anbefales måling på ryg og hofte. Selve diagnosen, knogleskørhed,
stilles ved en samlet lægelig vurdering og kan ikke stilles blot
på baggrund af en måling af knoglemassen.
Knogleskanningen af hofte
og ryg foregår på en såkaldt helkrops-skanner som vist
på billedet. Personen der skal undersøges ligger på briksen og et måleapparat
i den lille arm, der stikker ud øverst på scanneren kører hen over kroppen
uden at berøre personen. Undersøgelsen er fuldstændigt ufarlig og ikke
forbundet med nogen form for ubehag. Undersøgelsen tager 15-30 minutter afhængig
af hvor mange steder på kroppen der skal scannes og afhængig af hvilket
fabrikat scanner der anvendes. Der anvendes ved undersøgelsen en avanceret røntgenteknik,
idet man kan måle den forskel hvormed en svag røntgenstråle kan bremses i
knoglevæv og i andet væv. Teknisk beregner man mineralindholdet i knoglerne ud
fra forskelle mellem 2 forskellige røntgenstråler og scannertypen betegnes en
såkaldt DEXA-skanner. DEXA er en forkortelse for det engelske ”Dual Energy
X-ray Absorptiometry”. Den røntgenstråling man udsættes for er meget lav og
ufarlig. Efterfølgende skal en speciallæge vurdere resultatet, og kan
derefter med stor sikkerhed konstatere om du har knogleskørhed eller er i
risiko for at udvikle sygdommen.
Har du eller din læge mistanke om at du kan have knogleskørhed, og har du ikke haft brud på håndled, ryghvirvel eller lårbenshals, bør du få foretaget en knogleskanning af din hofte og ryg.
Lægemiddelstyrelsen
anbefaler at få foretaget knogleskanning hos personer, der har en eller flere
af nedenstående risikofaktorer:
Ifølge Lægemiddelstyrelsen taler disse risikofaktorer for måling af knoglemineralindhold. Hvis der er behov for medicinsk behandling med bisfosfonater, SERM-præparater eller PTH, kan man i visse tilfælde opnå særligt økonomisk tilskud til behandlingen på basis af en scanning af ryg og hofte. Vil du læse mere om svarafgivelse på en skanning?
|
||||
Siden er sidst opdateret 09-11-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|