|
Speciallæge, ph.d. Jesper Clausager og speciallæge, dr.med. Peter Schwarz SPÆDBARNS BLODPRØVE PÅ 5.-10.
LEVEDAG (PKU-PRØVE)
Blodprøven
bruges til at undersøge for en arvelig stofskiftesygdom kaldet Føllings sygdom
(PKU) samt en stofskiftelidelse i skjoldbruskkirtlen.
Føllings
sygdom er sjældent forekommende, (få promille af alle nyfødte), den vil medføre
åndssvaghed inden for de første leveår, hvis ikke den behandles.
Behandlingen
af Føllings sygdom består i en særlig kost, som sikrer barnet en normal
udvikling.
Stofskiftelidelsen
i skjoldbruskkirtlen kræver tilførsel af hormoner.
Såfremt
prøven er positiv, får forældrene besked inden 14 dage.
Mange
nyfødte bliver lidt gule i huden og øjnene fra 3.-5. levedøgn. Denne gulsot
skyldes bilirubin, som er et affaldsstof fra blodet.
Normalt
fjernes bilirubin af leveren, men hos nogle nyfødte sker det ikke hurtigt nok.
Så hober bilirubin sig op i blodet, og vil medføre den gullige farve i hud og
øjne. Mængden af bilirubin kan måles ved en blodprøve.
Hvis
blodets indhold af bilirubin er for højt, kan barnet blive sløvt og
have svært ved at spise. Det kan derfor være nødvendigt at amme barnet lidt
hyppigere og måske give det ekstra væske. Bliver bilirubinmængden meget høj,
kan barnet lysbehandles med god effekt. Ved lysbehandling ligger barnet i en lyskasse
med bind for øjnene og får UV-lys på kroppen.
Hos
nogle nyfødte - ofte for tidligt fødte (premature) - kan det være nødvendigt
at måle sukkerindholdet i
blodet. Det er vigtigt, at det ikke er for
lavt, da hjernens celler benytter dette sukker som ernæring.
Symptomerne
ved for lavt blodsukker er sitren og slaphed. Behandlingen består
i at give barnet mad.
Blodprøven
tages af en hospitalslaborant, eller en jordemoder. Der skal bruges nogle dråber
blod til hver undersøgelse. De fås ved at foretage et lille stik i barnets hæl.
Hvis
barnet ligger i lyskasse, når der skal tages blodprøve, må lampen slukkes og
barnet tages op.
Forældrene
må gerne være med under blodprøvetagningen og eventuelt holde barnet på
armen, medens prøven tages.
For
barnet er det en tryg placering hos sin mor eller far og prøvetagningen går
som regel lettere.
Hvis
du tager hjem før 5. dagen, vil PKU-blodprøven oftest kunne tages ambulant i
Jordemodercentret. På barselsafdelingen kan oplyses om tidspunkterne for
blodprøvetagning i Jordemodercenteret.
Vælger du at føde ambulant, dvs. du tager hjem 4 -24 timer efter fødslen, vil
du som regel få tilbud om at få taget PKU-blodprøven i dit eget hjem
eller ambulant i Jordemodercentret. Dette gælder også ved hjemmefødsel.
|
Siden er sidst opdateret 07-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|