|
|
|
Speciallæge, dr.med. Peter Schwarz
COX-1 hæmmere De ældre NSAID-præparater, COX-1 hæmmerne har kendte bivirkninger fra mave-tarmkanalen, således at man indenfor den række af mediciner endda har kunnet rangordne medicinerne efter forekomsten af bivirkninger. De ældre kendte NSAID-præparater hæmmer
både cyklooxygenase 1 og 2 enzymet (forkortet COX-1 og COX-2 enzymet).
Disse ældre NSAID præparater er indenfor de senere år blevet suppleret
med nye og mere specifikt virkende mediciner kaldet COX-2
hæmmere. Hvor de ældre NSAID præparater altså hæmmer såvel COX-1
og COX-2 enzymet, så hæmmer de nyere NSAID-præparater -COX-2 hæmmerne
kun COX-2 enzymet. Det er velkendt at en række af de ældre
NSAID præparater har kunnet give mave-tarm gener, hvoraf de sværeste er
egentlige perforationer (hul), obstruktion (aflukning) eller svære
gastro-intestinale blødninger (mavesår)), dette skyldes primært den
uspecifikke hæmning af såvel COX-1 som COX-2 enzymet. De nye præparater
der virker specifikt hæmmende på COX-2 enzymet, må forventes at mindske
risikoen for mave-tarm bivirkninger med baggrund i opretholdelse af en mere
normal maveslimhinde. Denne sidste forventning synes dokumenteret ved
langtidsbehandling med COX-2 hæmmere, mens korttidsstudier med anvendelse
af NSAID-præparater ikke kan påvise væsentlige forskelle i betydende
bivirkninger. COX-2 enzymet katalyserer, dvs. øger produktionen af de
stoffer som forårsager smerte og inflammation, og en hæmning medfører
altså færre smerter og mindre inflammation, samtidig med en mindre risiko
for mave-tarm bivirkninger, sammenlignet med ældre NSAID-præparater. For anvendelsen af COX-1 og COX-2 hæmmere - læs NetPatient temaet, akutte og kroniske smerter.
|
Siden er sidst opdateret 27-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|