Speciallæge, dr.med. Peter Schwarz

COX-2 hæmmere

Inden for de seneste år er der sket en betydelig udvikling indenfor gigtmedicin. De ældre kendte NSAID-præparater hæmmer både cyklooxygenase 1 og 2 enzymet (forkortet COX-1 og COX-2 enzymet). Disse ældre NSAID præparater er indenfor de senere år blevet suppleret med nye og mere specifikt virkende mediciner kaldet COX-2 hæmmere. Hvor de ældre NSAID præparater altså hæmmer såvel COX-1 og COX-2 enzymet, så hæmmer de nyere NSAID-præparater -COX-2 hæmmerne (f.eks. Celebra® og Vioxx®) kun COX-2 enzymet.

Det er velkendt at en række af de ældre NSAID præparater har kunnet give mave-tarm gener, hvoraf de sværeste er egentlige perforationer (hul), obstruktion (aflukning) eller svære gastro-intestinale blødninger (mavesår)), dette skyldes primært den uspecifikke hæmning af såvel COX-1 som COX-2 enzymet. De nye præparater der virker specifikt hæmmende på COX-2 enzymet, må forventes at mindske risikoen for mave-tarm bivirkninger med baggrund i opretholdelse af en mere normal maveslimhinde. Denne sidste forventning synes dokumenteret ved langtidsbehandling med COX-2 hæmmere. COX-2 enzymet katalyserer, dvs. øger produktionen af de stoffer som forårsager smerte og inflammation, og en hæmning medfører altså færre smerter og mindre inflammation, samtidig med en mindre risiko for mave-tarm bivirkninger, sammenlignet med ældre NSAID-præparater.

De ældre NSAID-præparater, COX-1 hæmmerne har kendte bivirkninger fra mave-tarmkanalen, således at man indenfor den række af mediciner endda har kunnet rangordne medicinerne efter forekomsten af bivirkninger. COX-2 hæmmernes virkemåde, må forventes at medføre, at der er en mindre påvirkning af maveslimhinden, og dermed færre bivirkninger i mave-tarm kanalen. Undersøgelser af dette forhold har vist at de nye COX-2 hæmmere ved daglig langvarig behandling giver færre gener fra mave-tarm kanalen end visse af de ældre gigtmediciner af COX-1 gruppen.

For anvendelsen af COX-1 og COX-2 hæmmere - læs NetPatient temaet, akutte og kroniske smerter.

 

Siden er sidst opdateret 27-02-07


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®