|
Speciallæge, dr.med. Peter Schwarz Svampeinfektion i skeden
Svamp i skeden er en infektion der
oftest skyldes en gærsvamp der hedder Candida Albicans. Sygdommen er
ubehagelig, men er ikke farlig. Svampeinfektioner medfører ikke - og
øger ikke risikoen for sterilitet.
Ændringer i skedens fugtighed kan
disponere til en svampeinfektion. Gærsvampesporer er til stede i skeden hos
alle kvinder, og hvis betingelserne for gærsvampesporerne ændres, kan en
svampeinfektion måske optræde.
Svampeinfektioner er ganske almindelige,
men ses oftest i forbindelse med f.eks. graviditet, sukkersyge eller under
behandling med antibiotika. Ligeledes kan anvendelsen af parfumeret sæbe,
desinfektionsmidler, badesæber, skumbade og badeolier ændre den naturlige
fugtighed i skeden, ødelægge slimhinden, og dermed øge risikoen for at der
kan opstå en svampeinfektion. Anvendelse af tamponer i skeden kan ligeledes
medvirke til udvikling af en svampeinfektion.
Graviditet er en af de tilstande der kan disponere til en svampeinfektion i skeden, og det ses ganske ofte. Har du mistanke om, at du kan have pådraget dig en svampeinfektion, er det vigtigt du opsøger egen læge før behandling påbegyndes.
Symptomerne på svamp i skeden er først og fremmest kløe og rødmen. Skamlæberne kan evt. hæve og blive ømme for berøring. Udflåd er almindeligt, og det er da hvidt og uden lugt. Egentlige smerter er sjældne. Ubehag ved samleje er hyppigt, men ikke farligt – se dog ”Hvordan smitter en svampeinfektion ?” Du skal søge læge ved:
Ja, en svampeinfektion kan godt smitte.
Svamp i skeden kan smitte ved samleje, - men det er vigtigt at præcisere at en
svampeinfektion ikke er en kønssygdom. Ved samleje under pågående
svampeinfektion bør manden derfor anvende kondom der beskytter 100%. Såfremt
manden er blevet smittet er det vigtigt at indlede behandling via besøg
hos egen læge (symptomerne hos manden er rødmen og svie på penishovedet og
forhuden).
Lægen stiller diagnosen ud fra de typiske symptomer.
Svampeinfektioner behandles medicinsk ved anvendelse af stikpiller der anbringes direkte i vagina (vagitorier) eller med creme der ved hjælp af et indføringshyldster anbringes i vagina. De forskellige behandlinger/præparater på markedet medfører varierende behandlingslængde (fra 1 til 6 dages behandling) - læs vejledning på medicinen.
|
Siden er sidst opdateret 06-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|