Mavesår_ulcus_ventriculi_tolvfingertarmssår

Sponsor:

Speciallæge Anne Birgitte Haaber og speciallæge, ph.d. Jesper Clausager

Mavesår

Hvad er mavesår ?

Mavesår er en fællesbetegnelse for et sår i mavesækken (latin: ulcus ventriculi) eller et sår i tolvfingertarmen (latin: ulcus duodeni). Mavesår opstår når slimhindens beskyttende lag ødelægges. Slimhinden bliver således udsat for den stærke mavesyre og et sår kan dannes. Sår i mavesækken er som regel lokaliseret til bestemte steder, og er oftest større end dem man finder i tolvfingertarmen.

Hvem får mavesår?

Omkring 10 % af befolkningen vil på et tidspunkt få mavesår. Som regel sker dette forholdsvis sent i livet (den gennemsnitlige debutalder for mavesår er ca. 55 år) og ses lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder.

Hvad er årsagen til mavesår ?

Tidligere var opfattelsen at mavesår skyldtes for meget mavesyre og stress. I dag ved man at årsagen til mavesår i langt de fleste tilfælde skyldes:

infektion med mavesårsbakterien Helicobacter Pylori
indtagelse af bestemte mediciner som indeholder acetylsalicylsyre (Aspirin®, Idotyl®, Magnyl®, Gelonida®, Kodamid, Kodimagnyl "DAK", Treo® m.fl.)
tilhører gruppen af NSAID-præparater (Voltaren®, Brufen®, Ibumetin®, Ibuprofen®, Naproxen® m.fl.)

Hvad er symptomerne på mavesår ?

Symptomerne på et mavesår kan være forskellige fra person til person, og i enkelte tilfælde har man slet ingen symptomer, men opdages ved at patienten har blodmangel. De almindeligste symptomer er:

Smerter eller brændende fornemmelse øverst i maveregionen eller i mellemgulvet. Smerterne kan have karakter af sultsmerter og lindres ved fødeindtagelse.
Kvalme, opkastninger
Vægttab

Det er vigtigt at være opmærksom på faresignalerne ved mavesår så man omgående søger læge. Blødende mavesår kan være farligt.

Hvis man får kvalme og kaster blod op (kan ligne kaffegrums)
Hvis man får blodig afføring, eller afføringen er sort/tjærefarvet, uden at man har spist jerntabletter
Hvis man får pludselige voldsomme mavesmerter
Hvis vægten falder uden at man ønsker det

Hvordan stilles diagnosen mavesår ?

Ved mistanke om mavesår skal man søge læge. Hvis symptomerne tyder på mavesår er den bedste undersøgelse en kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi). Ved sår i mavesækken tages der vævsprøver (biopsier) fra sårranden for at udelukke cancer, og for at påvise om mavesårsbakterien Helicobacter pylori er til stede. Hvis man finder et tolvfingertarmssår ved undersøgelsen er det efter al sandsynlighed forårsaget af Helicobacter Pylori. Mavesækken kan også undersøges ved røntgen af mavesækken, men denne undersøgelse benyttes ikke ret ofte, fordi det ikke er muligt at tage vævsprøver og fordi der er også fare for at overse sår. Blodprøver kan vise tegn på blodmangel (anæmi) hvis det har blødt fra mavesåret. Det er også muligt at påvise Helicobacter pylori i en blodprøve, i en afføringsprøve eller ved en pusteprøve.

Hvordan behandles mavesår ?

Mavesår kan forløbe over adskillige år vekslende mellem symptomfri perioder og perioder med opblussen af symptomerne. Mavesår betragtes i dag som en medicinsk sygdom, men for 10–15 år siden blev ca. 20 % opereret for deres mavesår og lige så mange indtog konstant mavesyrehæmmende medicin. Efter opdagelsen af sammenhængen mellem Helicobacter Pylori og mavesår er behandling og forløb af et mavesår fuldstændig ændret.

Der findes en række mavesårsmedicin (H₂-antagonister, syrepumpehæmmere m.fl.) som kan giver symptomlindring og opheling af mavesåret hos ca. 75 % efter en måneds behandling. Ved fortsat behandling vil op til 90 % få ophelet mavesåret. Problemet er imidlertid, at ca. 80 % får tilbagefald indenfor et år efter endt behandling. I dag behandles mavesår forårsaget af Helicobacter pylori med et mavesårsmiddel og 2 forskellige slags antibiotika, typisk i 1 uge, mens længden af mavesårsmedicinen er afhængig af lokalisationen af såret og typisk i 1 – 4 uger.

Kan man forebygge et mavesår?

Rygning og indtagelse af acetylsalicylsyre (smertestillende) kan begge medvirke til at forværre symptomerne ved mavesår. Hvis man har haft mavesår tidligere eller lider af mavekatar skal man så vidt muligt undgå medicin med acetylsalicylsyre og gigtmidler som brufen®, ibumetin® m.fl. Paracetamol kan anvendes, men påvirker muligvis også slimhinden ved større doser.