Aeropax®

Aeropax® er udgået og fohandles ikke længere på det danske marked.

Aeropax® var et middel til hindring af skumdannelse i maven og tarmene. Midlet kunne bl.a. bruges ved:

Ved kolik hos spædbørn kan man med fordel prøve et eller flere af følgende produkter:

OBS: Resten af informationerne i resten af denne artikel opdateres ikke længere, fordi de omhandler et udgået præparat. Oplysningerne i den resterende del af denne artikel kan derfor være forældede.


 

Anvendelse

Meteroisme (udspilning af underlivet), ved forberedelse til røntgenundersøgelse af tarm og kikkertundersøgelse af mavesækken og tolvfingertarmen. Anvendes til spædbarnskolik.

 

Bivirkninger

Sjældne bivirkninger (0,1 – 0,01%): åndedrætsbesvær, hævelser (ødemer) i ansigtet eller tungen (kontakt straks din læge, hvis disse bivirkninger opstår). Herudover udslæt og kløe.

Ukendt hyppighed: kvalme og forstoppelse (obstipation).

Advarsel

Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for det virksomme stof dimeticon eller andre af midlets indholdsstoffer.

Aeropax® bør ikke anvendes sammen med andre paraffin-holdige laksativer (afføringsmidler), da det vil påvirke deres effekt.

Må kun anvendes til børn under 15 år efter lægens anvisning.

 

Graviditet

Aeropax® kan anvendes under graviditeten.

 

Amning

Aeropax® kan anvendes af kvinder, der ammer.

Ved graviditet og amning bør du altid kontakte din læge, inden du begynder behandling med Aeropax®. Husk også at oplyse om lægen eller apoteket om al anden medicin du tager eller for nylig har taget, før du begynder at anvende Aeropax®.

 

Dosis

Findes som kapsler 100 mg, mikstur 10 mg/ml og tyggetabletter á 40 mg.

  • Voksne: 40-100 mg x 3 dagligt til måltiderne, samt før sengetid.
  • Spædbarnskolik: 40 mg et kvarter før måltid.

Oplysning om doseringen ved gastroskopi eller røntgenundersøgelse fås af lægen eller sygeplejersken.

 

Præparater med lignende eller samme virkning

 

Producent: ErcoPharm

Ansvarsfraskrivelse: Alle informationer om medicin på NetPatient.dk stilles til gratis rådighed for vores brugere, men erstatter ikke lægekonsultation eller vejledning fra behandlere, apoteker o.lign. Hvis du er i tvivl om, hvordan et lægemiddel skal anvendes, bør du altid konsultere din praktiserende læge eller spørge på apoteket.