Sponsor:


Speciallæge, ph.d. Jesper Clausager

Allergi

  • Hvad er allergi ?

Allergi kan have mange former men fælles for dem alle er at de skyldes en overfølsomhed for bestemte ting i omgivelserne.  Denne overfølsomhed hænger sammen med kroppens naturlige forsvar mod fremmedlegemer. Kroppen er indrettet til at kunne skelne mellem farlige og ufarlige fremmedlegemer. Er man allergisk over for bestemte ting, som ellers er ufarlige, så overreagerer kroppen og producerer for meget antistof.

  • Hvordan reagerer kroppen ved allergi?

Antistoffet gør at kroppen bliver følsom for det fremmedlegeme, den har reageret på. Når kroppen senere udsættes for fremmedlegemet reagerer den derfor umiddelbart ved at aktivere nogle betændelsesceller som vil forsøge at fjerne fremmedlegemet. Det oplever man ved at slimhinderne klør og man nyser, hoster og øjnene løber i vand. Tilbøjelighed til allergi er arvelig, men hænger også sammen med kraftige og længere varende påvirkninger af de ting, man bliver allergisk over for. 

  • Der findes forskellige former for allergi 

Allergi kan give sig til udtryk på mange måder. Mindst 2 ud af 10 har en eller anden form for allergi men graden er meget forskellig: For nogle betyder det blot lidt snue nogle få dage om året, mens det for andre er en daglig længerevarende plage, der kræver omhyggelig behandling. Nogle udvikler eksem med allergisk udslæt på huden. Nogle udvikler høfeber som medfører at de nyser og øjnene løber. En del allergikere med høfeber udvikler med tiden astma, der påvirker luftvejene. Her vil man ofte opleve hoste og åndenød. Andre udvikler fødemiddelallergi som gør at  indtagelse af allergifremkaldende fødemiddel  i værste fald kan medføre en livstruende tilstand.

  • Hvad kan give allergi? 

Mange af de ting vi omgiver os med i hverdagen kan give allergi: Stoffer i fødevarer, stoffer man arbejder med, stoffer i hjemmet, stoffer i naturen. Disse kaldes alle for allergener. De 4 mest almindelige allergener som giver allergi hos mennesker er : Husstøvmider, dyrehår, insektstik og pollen. For at man skal kunne behandle allergien bedst muligt er det vigtigt præcist at vide hvad allergi skyldes. For at komme dette nærmere kan lægen udføre en priktest, hvor der prikkes lidt allergen ind gennem huden. Ved allergi vil huden reagere med en lille hævelse rødme og lidt kløe.

  • Husstøvmider

Husstøvmider findes i de fleste hjem. Husstøvmideallergi er den hyppigste årsag til allergi og allergisk astma hos børn. Det udløsende allergen er husstøvmidernes afføring. Antallet af husstøvmider kan holdes nede på forskellige måder: Ved grundig udluftning, ved at holde luftfugtigheden nede og ved hyppig vask af sengetøjet (dyner, puder og betræk). Det er dog ikke muligt helt at undgå miderne.

  • Dyrehår

Allergener fra dyr kan findes overalt indendørs. De kan også sætte sig i tøjet og på fodtøj, hvorfor der også i hjem uden dyr, i skoler og på arbejdspladser kan være tilstrækkeligt med allergener til at mennesker med allergi over for dyr kan få symptomer. Særligt hunde og katte skaber problemer. Grundig rengøring kan mindske generne, men allergenerne kan ikke helt undgås.

  • Insektstik

Omkring ½ million danskere stikkes hvert år af bier eller hvepse. Heraf opsøger ca. 10.000 en skadestue eller egen læge for hjælp. Hos omkring 1.000 mennesker giver insektstik en allergisk chokreaktion, der kræver øjeblikkelig behandling med adrenalin. En allergi vaccine er i praksis den eneste behandling af allergi over for insektstik, og giver i de fleste tilfælde beskyttelse hos alle.

  • Pollenallergi (Høfeber)

Pollensæsonen strækker sig fra marts til september. Hvis man er allergisk over for pollen kaldes det ofte  høfeber eller høsnue. Pollen er det gule blomsterstøv, der findes i enhver blomstrende plante. Pollen der medfører høfeber stammer hyppigst fra de lette luftbårne pollen fra træer, græsarter og ukrudtsplanter.

  • Hvad er årsagen til pollenallergi ?  

Høfeber inddeles i undergrupper hvoraf de hyppigste:

  • Forårshøfeber: Skyldes hyppigst overfølsomhed overfor træpollen (el, hassel og birk) - sæsonen er her fra marts til maj.

  • Sommerhøfeber: Skyldes som regel de almindelige græsarters pollen. Dette er den hyppigste form for høfeber - sæsonen er juni og juli.

  • Efterårshøfeber: Skyldes ofte pollen fra bynke og kurveblomster - sæson i august og september

Når et specifikt høfeber udløsende pollen rammer øjnenes, næsens eller bronkiernes slimhinder hos en der lider af høfeber, vil der i slimhinderne fremkomme en allergisk reaktion. Herved sker der frigivelse af forskellige kemiske forbindelser, specielt et stof histamin, der medfører sygdommens typiske symptomer.

Sygdommen rammer oftest børn og unge, hyppigst mænd.

  • Hvad er symptomerne på pollenallergi ?

  • Kløe, øjnene bliver røde og løber i vand

  • Næsen stopper til, nyseanfald (kan være langvarige) og vandigt flåd fra næsen.

  • Tør, ru hoste og evt. egentligt astmaanfald.

  • Nogle klager endvidere over hovedpine (betinget af hævelse af slimhinder i bihulerne).

  • Hvordan stilles diagnosen pollenallergi ?

Diagnosen allergi kan næsten altid stilles af lægen på baggrund af symptomerne, med de typiske høfeberanfald på den typiske årstid. Derudover kan diagnosen bekræftes ved forskellige undersøgelser. Ved en - priktest –en hudprøve lægger man små depoter af allergenet oven på huden. Når man herefter prikker med en nål (én ny nål til hvert allergen) i huden vil allergenet trænge ned i huden og give en lokal allergireaktion, hvis man er allergisk overfor det enkelte allergen. Jo større hudreaktion desto mere allergisk er man overfor det pågældende allergen.  En blodprøve kan på samme måde påvise hvilke allergener der forårsager overfølsomheden. Ved blodprøven bestemmer man mængden af såkaldt allergenspecifik IgE , som er allergene antistoffer. Jo højere niveau der måles over for et bestemt allergen desto mere overfølsom er man. Priktest og blodprøve regnes for lige sikre til afklaring af en mistanke om allergi.

  • Hvordan behandles pollenallergi ?

Pollen fra de blomsterbærende planter man er overfølsom overfor kan man forsøge at undgå, men i praksis er det ganske svært. Gode råd er dog at lukke døre og vinduer ind til de rum hvor man opholder sig meget (specielt soveværelse) i pollen sæsonen. Endvidere skal man undgå at lufte sengetøjet udenfor når pollentallet er højt, da man derved trækker pollen med ind i soveværelset. Det er også en god idé at holde øje med pollentallet i den periode hvor det aktuelle pollen er aktivt. For stærkt allergiske personer kan det være nødvendigt at holde sig inden døre på dage hvor pollentallet er særligt højt.

Man kan få oplysninger om det aktuelle pollental flere steder: www.dmi.dk, www.astma-allergi.dk - hvor der også kan findes en pollenkalender med angivelse af sæsonen for de hyppigst forekommende pollen.

Medicinsk kan man dels tage forbyggende medicin, dels benytte medicin ved udbrud af høfeber. Medicinen der anvendes til lokalbehandling er primært antihistamin, der virker hæmmende på overfølsomhedsrektionen. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at anvende binyrebarkhormon der virker dæmpende på hævelse af slimhinder ved lokalbehandling.

  • Krydsallergi

De fleste med pollenallergi oplever at en række madvarer kan give kløe i gane og svælg ved indtagelse, hvorfor man naturligt undgår at spise disse.  Dette skyldes, at disse madvarer indeholder allergene stoffer, som kroppen forveksler med pollenallergenet. Dette betegnes krydsreaktion. Det har intet med fødevareallergi at gøre, selvom mange har den opfattelse. Det udgør heller ikke nogen farlig tilstand, men kan være meget ubehageligt. Til sammenligning har kun 1-2 procent af den danske befolkning en decideret fødevareallergi, mens over 10 procent har pollenallergi. Nedenfor er vist, krydsreagerende stoffer for birk, græs og gråbynke. Som det fremgår, kan allergi over for én type pollen medføre allergiske reaktioner, hvis man udsættes for et krydsreagerende pollen - specielt ved birkepollenallergi:

Birkepollen

Græspollen

Gråbynkepollen

Blomme

Fersken

Kirsebær

Kiwi

Nektarin

Pære

Æble

Gulerod

Jordnød/peanut

Kartoffel

Selleri

Ærter

Cashewnød

Hasselnød

Mandel

Paranød

Valnød

Tomat

Krydderier

Krydderurter

El

Hassel

Elm

Bøg 

Ask

Bynke

Appelsin

Melon

Jordnød/peanut

Sojabønne

Tomat

Ærter

Abrikos

Kiwi

Bønne

Kikært

Lins

Kartoffel

Korn

Bambus

 

Melon

Grøn peber

Gulerod

Selleri

Solsikkefrø

Kamille

Persille

Banan

Purløg

Salat

Sennep

Pastinak

Krydderurter

Kurvblomster

Krysantemum

Mælkebøtte

  • Allergivaccine

Når der er stillet en sikker diagnose, kan overvejes en vaccinering mod den aktuelle allergi som en del af behandlingen. En allergivaccine medfører at patienten gradvist opnår en større tolerance over for det pågældende allergen. Dette kaldes også en desensibilisering.

Ved behandlingen sprøjtes små mængder pollenekstrakt ind under huden. I starten gøres dette 1-2 gange om ugen. Efter et par måneder er der kun behov for indsprøjtning hver 6. -8. uge. Behandlingen foregår hos lægen, hvor man efter indsprøjtningen skal vente ca. 30 minutter i klinikken.

En behandling med en allergi vaccine tager gennemsnitligt 3-5 år, men allerede det først år kan ofte ses en effekt. I de første 15 uger skal patienten have en injektion ugentligt med stigende doser. Derefter skal patienten i vedligeholdelsesbehandling med en injektion hver 6. uge +/- 2 uger.

I mange tilfælde kan en allergivaccine medføre at patientens symptomer reduceres markant eller at patienten helt helbredes for sin allergi (ca. halvdelen af de behandlede). Det betyder samtidig at medicinforbruget kan reduceres eller ikke længere behøves. I mange tilfælde vil en allergivaccine kunne forebygge udvikling af astma som følge af allergien og endvidere forebygge udvikling af nye allergier.

  • Kontaktallergi

Hver femte dansker har kontaktallergi. Ved kontaktallergi medfører kontakt med ofte små mængder af allergenet at huden reager overfor stoffet.

De to hyppigste årsager til kontaktallergi er henholdsvis nikkel og parfume. Dette kan også ses hos større børn.

Symptomerne ved kontaktallergi er typisk eksem på de hudområder, der har været i kontakt med allergenet. Det første symptom er rødme evt. med papler (små blærer). Eksemet kan brede sig ud over det område, hvor det startede til andre hudområder.

I mange tilfælde er personer med kontaktallergi symptomfri når det udløsende allergen undgås. I andre  tilfælde ses hyppigt tilbagevendende eksemer og vedvarende forandringer. Dette afhænger bl.a. af den enkeltes overfølsom overfor et allergen.

  • Nikkelallergi

Nikkel indgår i en lang række metallegeringer som anvendes såvel industrielt som i forbrugerprodukter. Typisk forårsages nikkelallergi ved kontakt med genstande som frigiver nikkel såsom uægte smykker, spænder, knapper, lynlåse m.m. Ørepiercing øger risikoen for at udvikle nikkelallergi med 4½ gang. Miljøstyrelsen har fastsat en grænse for, hvor meget nikkel der må frigives fra blanke metalgenstande som er i kontakt med huden.

Nikkel forekommer naturligt og findes specielt i fødevarer som fuldkornsbrød, chokolade- kakaoprodukter, nødder og tørrede ærter og bønner. Særligt følsomme personer kan reagere med eksem ved indtagelse af kost med højt nikkelindhold.

  • Parfumeallergi

Parfume er sammensat af en lang række af duftstoffer, typisk mellem 10 og 100 forskellige ingredienser. De enkelte duftstoffer kan være simple kemikalier som kan være syntetisk fremstillet eller naturekstrakter udvundet af plantedele. Parfume forekommer næsten alle steder : kosmetik, rengøringsmidler, vaskemidler, legetøj, luftfriskere, papir, industrielle produkter hvor dårlig lugt skal overdøves. Hver tiende person med eksem har parfumeallergi. Det første tegn på parfumeallergi er typisk udslæt i armhulen efter brug af parfumeret deodorant eller på halsen efter brug af cologne.

 

Siden er sidst opdateret 03-05-10


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®