|
Speciallæge,
dr.med. Peter Schwarz Blodprop i hjertet (AMI) |
|
|
|
En blodprop i
hjertet, er en aflukning af en af de blodårer, der forsyner selve hjertet med
blod. Hjertet er én stor muskelpumpe der forsynes med ilt via kranspulsårerne.
Hjertet har to kranspulsårer: én fortil og én bagtil. Kranspulsårerne har
mindre sidegrene eller deler sig i undergrene og forsyner derved hele
hjertemusklen med ilt.
Hvis hjertet
mangler ilt opstår brystsmerter som, ved en blodprop i hjertet, kan være meget
stærke. Smerterne sidder bag brystbenet og trækker ofte ud i venstre arm.
Årsagen til en blodprop i hjertet er næsten altid tilstedeværelse af åreforkalkning, og i ca. 4 ud af 5 tilfælde er den umiddelbare årsag til blodproppen en aflukning af en større kranspulsåregren. Åreforkalkning er til stede hos de fleste voksne mennesker, den starter i 20 års alderen, og bevirker at kroppens blodårer langsomt bliver mere stive og ueftergivelige i årene frem.
Fra omkring 50 års
alderen ser man at 1 ud af 20 mænd og 3 ud af 200 kvinder har så meget åreforkalkning
i deres kranspulsårer, at de får hjertesymptomer i form af hjertekrampe
(angina pectoris).
Når en blodåre
bliver kalket til, bliver den mere stiv og ueftergivelig. Blodåren kan ikke så
nemt udvides, så mere blod og dermed ilt kan nå frem til hjertemusklen, når
det er nødvendigt, hvorved hjertekrampen kan opstå. Hvis det forkalkede område
af en kranspulsåre eller kranspulsåregren "går i stykker", vil
blodets blodplader søge at dække defekten. I nogle tilfælde vil dette medføre
at blodet ikke kan passere: der er opstået en blodprop.
De fleste med en
blodprop i hjertet vil som det første føle en knugende smerte bag ved
brystbenet. Smerterne stråler ofte ud til venstre arm. Smerterne kan også stråle
op i halsen, til kæben, ryggen eller maven. Smerterne svarer til smerterne ved hjertekrampe
men smerten er oftest mere intens og vare længere.
Andre symptomer
kan være pludselig svær åndenød samtidig med brystsmerterne, men åndenøden
kan også være til stede uden samtidige brystsmerter. I nogle tilfælde af
blodprop i hjertet ses svimmelhed, besvimelse eller bevidstløshed.
Hvis man
pludseligt får kraftige smerter bag brystbenet, eller nogle af de andre ovenfor
nævnte symptomer, er det tegn på at man kan have en blodprop i hjertet. En
blodprop i hjertet er en alvorlig tilstand og man skal omgående lægeundersøges.
Er der mistanke
om en blodprop i hjertet – kald 112 Bevar roen og - oplys hvem du er - hvor du bor – og hvad der er sket. I ventetiden til ambulancen kommer – læg dig ned - forsøg at hvile.
Lægen vil først
tage et hjertekardiogram (EKG), i de fleste tilfælde
kan dette sammen med symptomerne afklare om det drejer sig om en blodprop i
hjertet. Efterfølgende tages blodprøver, der bekræfter, eller evt. afkræfter
blodproppen. Blodprøverne kan samtidig give information om hvor alvorlig
blodproppen er.
Straks efter
ankomst til lægen gives let blodfortyndende medicin i form af 150 mg
acetylsalisylsyre som tablet (2 tabletter Hjertemagnyl®)
– den første tablet tygges for at opnå hurtig effekt.
Efterfølgende
vil lægerne tage stilling til om man kan tilbyde behandling med blodpropopløsende
medicin.
I visse tilfælde
kan behandlingen med blodpropsopløsende medicin ikke gives.
Behandlingen af
en blodprop i hjertet kræver hurtig lægebehandling for at opnå det bedste
behandlingsresultat.
Mange patienter,
specielt yngre, vil før udskrivelse få foretaget arbejds-EKG
og evt. ekkokardiografi før
udskrivelsen.
Hvis arbejds-EKG-
undersøgelsen viser god arbejdskapacitet for hjertet, er det ensbetydende med
en god hjerteprognose.
Hvis undersøgelsen
viser at hjertet mangler ilt under arbejde (ses på hjertekardiogrammet),
eller hvis patienten får hjertekrampe,
er der en øget risiko for hjertekrampe i fremtiden og ligeledes en øget risiko
for fornyet blodprop i hjertet.
Patienter, der
under arbejds-EKG har fået påvist nedsat ilttilførsel til hjertet, eller har
haft hjertekramper, får evt. tilbudt undersøgelse af blodgennemstrømningen
i hjertet (koronararteriografi), hvis denne
undersøgelse viser forsnævring af en eller flere kranspulsåre kan man på
nogle hospitaler foretage ballonudvidelse af
kranspulsårerne eller evt. foretage by-pass
operaration.
|
Siden er sidst opdateret 30-01-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|