|
HJERTEKARDIOGRAM UNDER ARBEJDE (Arbejds-EKG) |
|
|
|
Speciallæge, ph.d. Jesper Clausager og speciallæge, dr.med. Peter Schwarz Denne undersøgelse anvendes til at undersøge om hjertet får ilt nok under belastning. Har patienten f.eks. tendens til hjertesmerter i forbindelse med fysisk aktivitet, og er hjertekardiogrammet i hvile normalt, kan man med denne undersøgelse, under standardiserede forhold, vurdere om de beskrevne smerter kommer fra hjertet. Undersøgelsen foregår ved at patienten cykler på en kondi-cykel hvor belastningen bliver større og større. Når belastningen på cyklen bliver større, bliver det arbejde hjertet skal yde også større, og er der f.eks. forkalkning i hjertes blodkar, vil man få brystsmerter, og der vil komme forandringer i hjertekardiogrammet.
Patienten bør kun indtage et lettere måltid ca. 3 timer før mødetidspunktet for undersøgelsen. Patienten bør ikke have røget og de sidste 2 timer før undersøgelsen må man ikke have indtaget nitroglycerin. Det er en god idé at patienten medbringer praktiske sko og beklædning til undersøgelsen.
Undersøgelsen foregår f.eks. på en kondicykel. Hjerterytmen bliver fulgt på et hjertekardiogram, så der placeres elektroder på kroppen svarende til et almindeligt hjertekardiogram. Desuden måles der blodtryk og puls flere gange under undersøgelsen. Efter cykeltesten skal patienten ligge på en briks i 5 minutter, mens der fortsat måles puls og blodtryk
Ca. 1 time
Nej, medmindre patienten får ubehag af fysisk arbejde.
For indlagte patienter vil der være svar efter 1-2 dage, mens ambulante undersøgelsessvar foreligger efter ca. 3 dage.
|
Siden er sidst opdateret 07-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|