Astma-Allergi Danmark

Universitetsparken 4
4000 Roskilde
Telefon: 43 43 42 99

Alle hverdage kl. 9-12, onsdag også kl. 16-18.

Hjemmeside: http://www.astma-allergi.dk/

 

Hvad er Astma-Allergi Danmark?

Astma-Allergi Danmark hed tidligere Astma-Allergi Forbundet og er landets største organisation for astmatikere, allergikere o.lign. Ændringen kom sig af, at Astma-Allergi Forbundet før år 2010 var et forbund, der samlede en række selvstændige lokalforeninger. I 2010 blev organisation revideret og samlet i én stor forening.

Astma-Allergi Danmarks primære formål er, at skabe en bedre hverdag for alle danskere, der er berørt af astma, allergi, høfeber og eksem.

Midlet til målet er bl.a. at:

  • rådgive og vejlede mennesker som er i berøring med astma, allergi, høfeber eller eksem
  • indsamle information om, hvordan dagligdagen forløber for patienter og pårørende
  • følge med i forskningen inden for relevante områder
  • deltage i debatten og henlede fokus på området

Astma-Allergi Danmark beskæftiger sig også med at styrke forebyggelsen af astma, allergi, høfeber og eksem. Omtrent 1.500.000 danskere er i dag berørt af astma, allergi eller andre overfølsomhedssygdomme, og dette tal er stigende.

 

Den blå krans

De fleste danskere genkender den blå krans, da den længe har været anvendt som logo for Astma-Allergi Danmark (og Astma-Allergi Forbundet) og desuden figurerer på en lang række produkter til kropspleje.

Den blå krans er en allergimærkning, som indikerer, at det pågældende produkt er vurderet af Astma-Allergi Danmark og at anvendelse af produktet indebærer en minimal risiko for allergi. Der er dog ingen garantier for, at man ikke udvikler allergi, når man bruger et produkt med den blå krans, fordi alle mennesker reagerer forskelligt på forskellige kemiske stoffer.

Hvis du får en allergisk reaktion på et allergimærket produkt, bør du kontakte din læge, Astma-Allergi Danmark og evt. også producenten.

Astma-Allergi Danmark har også udviklet Kemilex, hvor du kan læse om indholdsstofferne og deres egenskaber i forskellige produkter til kropspleje. Kemilex er især praktisk til at undgå unødig kemi i hverdagen.

 

Relevante links

 
Produkter til astmatikere kan købes her.
 

Anbefalede bøger

Følgende bøger indeholder supplerende information om astma: