|
Astma hos børn
Astma kan i dag behandles effektivt og oftest uden bivirkninger. Målet er, at børn med astma kan leve og udvikle sig med normalt aktivitetsniveau og normal lungefunktion. Det er vigtigt at sygdommen konstateres og behandles tidligt og effektivt for at hindre unødige sygdomsperioder med forværring af lungefunktion. Astmabehandling består i at fjerne/nedsætte kontakten med skadelige stoffer, informere og vejlede i sygdommens karakter og medicinsk behandling.
Ikke-medicinsk
behandling:
Har barnet fået
påvist allergi bør det undgå kontakt med det pågældende allergen (hyppigst
pelsdyr, støvmider og pollen). Gulve
bør være uden tæpper og vaskes jævnligt.
Husstøvmider findes især i
sengetøj og tæpper, men begrænses ved god udluftning og lav luftfugtighed.
Vask af dyne og pude o.l. ved 60°C hver 3. måned holder mængden nede. Astmatikere bør ikke udsættes for daglig passiv rygning - eller ryge selv. |
![]() |
|
|
Medicinsk behandling: Inhalation foretrækkes fordi det er mest effektivt og giver færrest bivirkninger. Børn under 5 år anvender spray på spacer (åndingsbeholder) med eller uden ansigtsmaske. Senere kan børnene gradvist lære at bruge pulverinhalatorer og først fra 12 årsalderen evt. anvende spray uden spacer.
Grundig instruktion i inhalationsteknik er en forudsætning
for optimal behandling og bør kontrolleres med mellemrum.
I perioder med vejrtrækningenbesvær kan
det være nødvendigt at øge antallet af inhalationer eller supplere med mikstur
eller tabletter. |
||
|
Forebyggende behandling med binyrebarkhormon (inhalationssteroid)
skal bruges af de fleste, undtagen børn med milde og sjældne symptomer.
Bivirkninger ved inhalationssteroid
undgås ved grundig tandbørstning og mundskyl efter inhalation. Inhalationssteroider
til børn og unge påvirker ikke væksten, hvorimod man ved at undlade
forebyggende medicin øger risikoen for at underbehandle en svær kronisk
sygdom. Anfaldsbehandling skal altid være tilgængelig ved akutte astmasymptomer, før sport og lignende. Anfaldsbehandlingen består af bronkieudvidende medikamenter som virker i løbet af få minutter.
Ja, man kan herved sikre, at
barnet faktisk har fået det bedre. Man kan justere medicinforbruget således,
at barnet får den mest optimale og mindst kostbare behandling, og efterhånden
lære barn og familie at håndtere og forstå astmasygdommen.
Reduktion af natlige symptomer, gener ved
fysisk aktivitet og i hvile, begrænsninger i daglige aktiviteter er tegn på
effekt af behandlingen. Endelig bør måling af lungefunktionen (spirometri) og peak-flow kontrolleres med faste mellemrum.
|
Siden er sidst opdateret 04-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|