Astmabørn

Astma hos børn

Hvad er astma hos børn ?

Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og viser sig ved åndenød, hoste eventuelt med slim. Slimhinderne i barnets små luftveje hæver let op og irriteres (kaldet inflammation). Overaktivitet af luftvejenes ringformede muskelceller får luftrørene til at trække sig sammen. Barnet føler dette som tiltagende åndenød og hoste.

Mellem 5 og 10% af børn (drenge hyppigere end piger) har astma. Astma kan komme i alle aldre, men er hyppigst blandt børn og unge.

Astma kommer i anfald, men ses også som vedvarende hoste og dårlig trivsel. Børnene får sjældent blivende gener ved optimal medicinsk behandling og sygdomsindsigt.

Jo tidligere barnet kommer i behandling - jo bedre vil det klare sig. Derfor er det vigtigt at opdage og behandle børn med astma så tidligt og så effektivt som muligt.

Hvad er årsagen til astma hos børn ?

Hos småbørn kan det være svært at skelne mellem astmatisk bronkitis og astma.

Astmatisk bronkitis: 15-20% af børn under 3 år kan reagere på virusinfektioner med hoste og pibende, hvæsende besværet vejrtrækning pga. hævelse af slimhinderne i de små luftrør. Vejrtrækningsbesværet forsvinder når infektionen er overstået. Cirka 2/3 af børn med tendens til astmatisk bronkitis vokser fra symptomerne, inden de begynder i skole, mens et mindretal udvikler astma.

Astma hos børn: Mange faktorer kan føre til astma hos børn. Forældre eller søskende med astma øger barnets risiko. Nogle børn med astma er allergiske over for hund, kat, hest, støvmider, græs, birk eller svamp. Andre allergiske symptomer såsom høfeber og børneeksem (atopisk dermatitis) ses ofte sammen med astma. Se billeder af børneeksem. Et astmatisk barn har ikke nødvendigvis allergi, men visse faktorer kan fremkalde allergiske reaktioner og astmatiske anfald; tobaksrøg, pollen, dyreskæl, støvmider og skimmelsvamp. Ikke-allergiske faktorer som forkølelse og andre øvre luftvejsinfektioner, ophidselse, fysisk aktivitet ved leg og sport, mados, støv, stærke dufte, samt kold, forurenet eller tør varm luft kan også provokere astmaanfald.

Rygning, også passiv, medfører en markant øget risiko for udvikling af blivende astmatiske symptomer hos barnet.

Hvad er symptomerne på astma hos børn?

Nogle børn med astma har kun anfaldsvise symptomer. Andre er næsten konstant generet med åndenød, manglende trivsel og hoste – ofte natlig.

Børn er gode til at skjule vejrtrækningsbesvær. Barnet undlader typisk at deltage i fysisk udfordrende leg; løber sjældent, leger ofte stille lege indendørs.

Man bør undersøge et barn for eventuel astma ved:

Længerevarende hoste
Hurtig hvæsende vejrtrækning med besværet og pibende forlænget udånding
Natlig hoste
Hoste ved gråd, latter, leg eller fysisk udfoldelse
Besvær med at dyrke sport sammen med jævnaldrende
Anfald i hvile
Hyppige forkølelser eller lungebetændelser
Nedsat appetit, vægttab og opkastninger ved hoste

Hvordan stilles diagnosen astma hos børn ?

Astmadiagnosen stilles normalt ved hjælp af en lungefunktionsundersøgelse eller peak-flowmåling. Imidlertid kan småbørn ofte ikke medvirke hertil, hvorfor man på baggrund af sygehistorie og lægelig undersøgelse forsøger behandling med astmamedicin. Markant bedring af symptomer efter dage til uger tyder på astma.

De større børn får foretaget målinger af lungefunktion. Variation i lungefunktion på over 20% er diagnostisk for astma.

Såfremt sygehistorien tyder på allergi foretages priktest eller antistofundersøgelse af blodet (kaldet RAST).

Hvordan behandles astma hos børn ?

Astma kan i dag behandles effektivt og oftest uden bivirkninger. Målet er, at børn med astma kan leve og udvikle sig med normalt aktivitetsniveau og normal lungefunktion. Det er vigtigt at sygdommen konstateres og behandles tidligt og effektivt for at hindre unødige sygdomsperioder med forværring af lungefunktion. Astmabehandling består i at fjerne/nedsætte kontakten med skadelige stoffer, informere og vejlede i sygdommens karakter og medicinsk behandling.

Ikke-medicinsk behandling: Har barnet fået påvist allergi bør det undgå kontakt med det pågældende allergen (hyppigst pelsdyr, støvmider og pollen). Gulve bør være uden tæpper og vaskes jævnligt. Husstøvmider findes især i sengetøj og tæpper, men begrænses ved god udluftning og lav luftfugtighed. Vask af dyne og pude o.l. ved 60°C hver 3. måned holder mængden nede.

Astmatikere bør ikke udsættes for daglig passiv rygning - eller ryge selv.

Medicinsk behandling: Inhalation foretrækkes fordi det er mest effektivt og giver færrest bivirkninger. Børn under 5 år anvender spray på spacer (åndingsbeholder) med eller uden ansigtsmaske. Senere kan børnene gradvist lære at bruge pulverinhalatorer og først fra 12 årsalderen evt. anvende spray uden spacer.

Grundig instruktion i inhalationsteknik er en forudsætning for optimal behandling og bør kontrolleres med mellemrum.

I perioder med vejrtrækningenbesvær kan det være nødvendigt at øge antallet af inhalationer eller supplere med mikstur eller tabletter.
Sværhedsgraden af astma varierer, hvorfor nogle børn vil have behov for daglig forebyggende behandling, mens andre vil kunne klare sig med anfaldsbehandling.

Forebyggende behandling med binyrebarkhormon (inhalationssteroid) skal bruges af de fleste, undtagen børn med milde og sjældne symptomer.

Bivirkninger ved inhalationssteroid undgås ved grundig tandbørstning og mundskyl efter inhalation. Inhalationssteroider til børn og unge påvirker ikke væksten, hvorimod man ved at undlade forebyggende medicin øger risikoen for at underbehandle en svær kronisk sygdom.
Den forebyggende behandling kombineres med korttids- eller langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin eller leukotrienantagonist (Singulair®).

Anfaldsbehandling skal altid være tilgængelig ved akutte astmasymptomer, før sport og lignende. Anfaldsbehandlingen består af bronkieudvidende medikamenter som virker i løbet af få minutter.

Behøver man at gå til kontrol for astma hos børn ?

Ja, man kan herved sikre, at barnet faktisk har fået det bedre. Man kan justere medicinforbruget således, at barnet får den mest optimale og mindst kostbare behandling, og efterhånden lære barn og familie at håndtere og forstå astmasygdommen.

Reduktion af natlige symptomer, gener ved fysisk aktivitet og i hvile, begrænsninger i daglige aktiviteter er tegn på effekt af behandlingen.

Endelig bør måling af lungefunktionen (spirometri) og peak-flow kontrolleres med faste mellemrum.

Hvad kan barnet eller forældre gøre ved akut astmaanfald ?

Under et astmaanfald bør barnet hjælpes til:

At tage anfaldsmedicinen, eventuelt gentaget tre til fire gange den første time
Hjælpes til at trække vejret bedre i et køligt rum, gerne i frisk luft.
Tilbyd drikke hyppigt, da barnet mister væske ved besværet vejrtrækning.

Desuden er det vigtigt at forældre bevarer ro og gør barnet trygt.

Kontakt læge med det samme, hvis barnet både har tiltagende besvær med vejrtrækningen trods den medicinske behandling, har feber, virker udmattet, har gråbleg hud, er koldtsvedende eller blålig på læber og fingre.

Hvilke komplikationer kan der være ved astma hos børn ?

Et akut astmaanfald kan forløbe alvorligt. Tidligere skete det ikke sjældent, at unge astmatikere døde ved svære astmaanfald. Med den bedre medicinske behandling og information/instruktion er det nu heldigvis særdeles sjældent.

Behandlingen bør følges og ofte justeres over en periode på ½ til et helt år. Det er bedre at kontakte lægen én gang for meget end én gang for lidt!

Dårlig reguleret astma i barndommen kan føre til kronisk vejrtrækningsbesvær med hyppige luftvejsinfektioner og nedsat lungefunktion. En person med astma har øget risiko for at udvikle kronisk obstruktiv lungesygdom, også kaldet rygerlunger ved udsættelse for tobaksrygning, både aktivt og passivt.