Betablokkere

Betablokkere (β-blokkere) er medicin, der anvendes ved hjerte- og kredsløbssygdomme.

I denne artikel kan du læse om følgende:

  • Hvad er betablokkere?
  • Anvendelse
  • Virkning
  • Eksempler på betablokkere
  • Hvem bør ikke anvende betablokkere?
  • Hyppigt stillede spørgsmål:
    • Fås betablokkere i håndkøb?
    • Kan betablokkere bruges mod stress, angst og nervøsitet?
    • Kan betablokkere bruges mod eksamensangst?

 

 

Hvad er betablokkere?

Betablokkere er medicin, der nedsætter pulsfrekvensen og den blodmængde hjertet pumper ud pr. minut, hvilket bevirker, at blodtrykket falder. Herudover findes der en anden gruppe af betablokkere, som virker flere steder i kroppen.

Betablokkere inddeles i to grupper: 

  • Selektive betablokkere: Disse betablokkere blokerer udelukkende beta1-receptorer, og virker derfor hovedsagligt på hjerte og kredsløb.
  • Ikke-selektive betablokkere: Disse betablokkere blokerer både beta1- og beta2-receptorer, og virker derfor flere forskellige steder i kroppen.

De to grupper har hver deres anvendelsesområder, som du kan læse mere om i det følgende.

 

Anvendelse

Selektive betablokkere (der blokerer beta1-receptorer) bruges især til behandling af forhøjet blodtryk (hypertension), hjertesvigt (hjerteinsufficiens) og hjerterytmeforstyrrelser (hjertearytmi). Herudover anvendes de også forebyggende mod hjertekrampe og migræne.

Ikke-selektive betablokkere (der blokerer beta1- og beta2-receptorer) kan bruges til behandling af for højt stofskifte (hyperthyreoidisme), skrumpelever (levercirrose), hæmangiom (en godartet jordbær-lignende tumor). Herudover kan de også anvendes til forebyggelse af åreknuder i spiserøret (øsofagus-varicer).

 

Virkning

Anvendelse af betablokkerende medicin (selektive betablokkere) medfører i løbet af timer til dage en nedsættelse af pulsfrekvensen og af den blodmængde hjertet pumper ud pr. minut, hvilket medfører, at blodtrykket falder.

De ikke-selektive betablokkere virker flere forskellige steder i kroppen.

Betablokkernes eksakte virkemåde er ikke klarlagt.


 

Eksempler på betablokkere

Nedenfor nævnes eksempler på medicin af denne type, tilgængelig på det danske marked.

  • Atenodan
  • Atenolol
  • Bisocor®
  • Brevibloc®
  • Dimitone®
  • Emconcor®
  • Seloken
  • Selo-Zok
  • Sotalol
  • Tenormin®
  • Timacar® Depot
  • Trandate®

Bivirkninger

Betablokkere kan medføre følgende bivirkninger:

Herudover kan de enkelte præparater have sine egne specifikke bivirkninger. Du finder information herom i indlægssedlen eller i produktresuméet fra Lægemiddelstyrelsen.

 

Hvem bør ikke anvende betablokkere?

Man bør ikke anvende betablokkere, hvis man er overfølsom over for dem.

Herudover må betablokkere ikke anvendes ved følgende sygdomme:

Betablokkere også have skadelige virkninger, hvis det anvendes sammen visse andre typer medicin (interaktion). Man bør derfor altid huske at oplyse lægen om de typer medicin, man tager, hvis man skal i behandling med betablokkere. 

 

Hyppigt stillede spørgsmål

I det følgende besvares en række hyppigt stillede spørgsmål om betablokkere:

Fås betablokkere i håndkøb?

Nej, alle betablokkere er receptpligtige.


Kan betablokkere bruges mod stress, angst og nervøsitet?

Betablokkere er dopinglistede, fordi de kan hjælpe sportsfolk til at “dulme nerverne” og falde til ro i pressede situationer, hvor man er præget af nervøsitet (som f.eks. lige før en stor præstation til en konkurrence, stævne el.lign).

Betablokkere nedsætter hjerterytmen, hvilket kan være en fordel i alle situationer der involverer stress eller angst. De er dog ikke særligt anvendelige til behandling af disse tilstande, fordi de kun påvirker hjerterytmen og ikke de øvrige faktorer, der udløser stress eller angst.

Det frarådes med andre ord at bruge betablokkere mod stress, angst og nervøsitet. Hvis du lider af stress, angst eller overdreven nervøsitet, bør du søge læge.

Alternativt anbefaler vi selvhjælpsbøger. Vi anbefaler disse:


Kan betablokkere bruges mod eksamensangst?

Det frarådes at bruge betablokkere mod eksamensangst. Det anbefales, at man i stedet taler med sin læge, der eventuelt kan henvise til en psykolog.

En anden mulighed er selvhjælpsbøger. Vi anbefaler disse:

Lydbøger

Bøger

Ansvarsfraskrivelse: Alle informationer om medicin på NetPatient.dk stilles til gratis rådighed for vores brugere, men erstatter ikke lægekonsultation eller vejledning fra behandlere, apoteker o.lign. Hvis du er i tvivl om, hvordan et lægemiddel skal anvendes, bør du altid konsultere din praktiserende læge eller spørge på apoteket.