Betnovat®

Betnovat® er et receptpligtigt lægemiddel, der anvendes til behandling hudlidelser såsom psoriasis og alvorlig eksem.

 

Hvor kan man købe Betnovat®?

Betnovat® er receptpligtigt og fås derfor kun på apoteket med en recept fra lægen.

Herudover kan Betnovat® købes hos enkelte online apoteker, hvor man blot skal besvare nogle spørgsmål omkring sin helbredsmæssige tilstand. Svarene gennemses herefter af en læge, som vurderer, om man er egnet til at anvende lægemidlet.

Vi anbefaler dog, at man er meget forsigtig med at købe lægemidler på internettet, da nogle webshops sælger ulovlige, falske eller virkningsløse præparater.

Der findes imidlertid enkelte online apoteker, som drives på lovlig vis og generelt leverer lægemidler meget hurtigt (typisk 1 – 2 hverdage). Ved at klikke på et af billederne nedenfor, bliver du ført til en webshop, som vi anbefaler:

Creme

Betnovat creme 100 gram

Salve

Betnovat salve 30 gram

Klik her for at bestille Betnovat®

Webshoppen der henvises til ovenfor, sælger kun Betnovat® creme og salve (ikke kutanopløsning eller kutanemulsion).


 

Anvendelse

Betnovat® anvendes mod hudlidelser, især eksemer forårsaget af allergi samt mod psoriasis. Betnovat er et gruppe III præparat, dvs. et præparat med stærkt virkende binyrebarkhormon.

Betnovat® findes som creme, salve, kutanopløsning og kutanemulsion. De forskellige produkter anvendes på forskellige måder:

LægemiddelformSærligt velegnet til
CremeFugtige eller væskende overflader
SalveFortykkede hudforandringer, der er tørre og skaller af
Kutanemulsionbehårede områder, beskadiget eller sart hud, minimal applikation på større områder
KutanopløsningBehårede områder, men primært hovedbunden

Cremen, salven og kutanemulsionen kan bruges til behandling af følgende:

  • Eksem, udslæt eller hudirritation (atopisk dermatitis)
  • Små kraftigt kløende knuder på arme og ben (prurigo nodularis)
  • Psoriasis (dog ikke ved meget udbredte plaque psoriasis)
  • Hud der fortykkes pga. kløe (lichen simplex chronicus/neurodermatit)
  • Stærkt kløende sygdom med røde/lilla blærer i huden (lichen planus/lichen ruber)
  • Skæleksem (seborrhoisk dermatitis)
  • Autoimmun hudsygdom med øget følsomhed over for sollys (discoid lupus erythematosus)
  • Reaktioner på insektbid
  • Varmeknopper (miliaria)

Herudover kan cremen, salven og kutanemulsionen også bruges som tillæg til systemisk steroidbehandling ved sygdommen generaliseret erythroderma.

Kutanopløsningen anvendes især ved psoriasis og skæleksem i hovedbunden.

 

Virkning

Betnovat® indeholder aktivstoffet betamethason (betamethasonvalerat), som har en hæmmende effekt på de symptomer, der ses ved eksempelvis psoriasis, eksem, seboré, skæleksem mv.

 

Advarsel

Betnovat® bør ikke anvendes til børn under 1 år (midlet bør kun anvendes til børn ifølge aftale med barnets læge) eller ved overfølsomhed over for midlets indholdsstoffer.

Betnovat® kan forværre visse hudproblemer og -sygdomme, og bør derfor ikke anvendes ved:

  • Bumser (akne)
  • Hudinfektioner
  • Rosacea
  • Udslæt i mundregionen
  • Kløende hud uden betændelse
  • Kløe ved kønsdelene eller endetarmsåbningen

Herudover findes der en række forsigtighedsregler, som kan ses i de enkelte præparaters indlægssedler. Husk at læse indlægssedlen inden anvendelse.

 

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger ved brug af Betnovat® er kløe og brændende fornemmelser eller smerter i huden. Disse bivirkninger forekommer hos 1 – 10% af de behandlede.

Herudover kan Betnovat® medføre en lang række mere alvorlige bivirkninger, men deres forekomst er meget sjælden – dvs. de forekommer hos mindre end 1 ud af 10.000 behandlede.

Blandt de meget sjældne bivirkninger kan bl.a. nævnes væksthæmning (især hos børn), infektioner, overfølsomhed, knogleskørhed, forhøjet blodsukker, forhøjet blodtryk, vægtøgning, forskellige forandringer i huden, øget behåring m.fl.

Se indlægssedlen for det enkelte præparat for yderligere information om bivirkninger.

Graviditet

Betnovat® kan under visse omstændigheder anvendes i korte perioder af graviditeten. Tal med din læge herom.

 

Amning

Betnovat® kan under visse omstændigheder anvendes kort i ammeperioden, dog ikke på brystvorterne før amning. Tal med din læge herom.

 

Dosis

Betnovat® findes som creme 1 mg/g, salve 1 mg/g, kutanemulsion 1 mg/ml og kutanopløsning 1 mg/ml.

  • Voksne: Smør midlet på huden i et tyndt lag 1 – 2 dagligt. Efterhånden som bedring ses, skal antallet af behandlinger gradvist nedsættes. Læs og følg altid den medfølgende indlægsseddel nøje. Spørg lægen eller på apoteket hvis du er i tvivl om, hvordan du skal anvende Betnovat®.

Betnovat® er beregnet til voksne og ældre. Der er ikke behov for dosisnedsættelse hos ældre. For både voksne og ældre gælder, at man altid bør anvende lige akkurat den mængde Betnovat®, der skal til for at dække hele det ramte område. Når symptomerne bedres, bør behandlingerne foretages mindre hyppigt, eller helt erstattes af et mindre stærkt præparat. Se indlægssedlen (og evt. også produktresuéet) for de enkelte præparater for yderligere information omkring dosering og anvendelse.

Sikkerhed og effekt af betamethason hos børn kendes endnu ikke, og Betnovat® må derfor kun anvendes i særlige tilfælde. Tal med barnets læge herom. Ingen af Betnovat®-midlerne må anvendes til børn under 1 år.

 

Indhold

  • Aktivstof: Betamethason.
  • Hjælpestoffer: Se produktresuméet for de enkelte præparater.
  • Producent: GlaxoSmithKline Pharma

 

Pakninger og priser

Betnovat® findes som:

  • Creme 1 mg/g i tuber med 30 g eller 100 g
  • Salve 1mg/g i tuber med 30 g eller 100 g
  • Kutanemulsion 1 mg/ml i en pakning med 50 ml
  • Kutanopløsning 1 mg/ml i en pakning med 100 ml

Cremerne og salverne kan bestilles her:

Creme

Betnovat creme 100 gram

Salve

Betnovat salve 30 gram

Klik her for at bestille Betnovat®

 

Præparater med lignende eller samme virkning

Ansvarsfraskrivelse: Alle informationer om medicin på NetPatient.dk stilles til gratis rådighed for vores brugere, men erstatter ikke lægekonsultation eller vejledning fra behandlere, apoteker o.lign. Hvis du er i tvivl om, hvordan et lægemiddel skal anvendes, bør du altid konsultere din praktiserende læge eller spørge på apoteket.