|
Speciallæge, ph.d. Jesper Clausager og speciallæge, dr.med. Peter Schwarz Borreliose
(tæge-/skovflåtbid) |
![]() |
|
|
Borreliose skyldes en
såkaldt spirokæt der spredes fra en inficeret skovflåt. Skovflåten bliver
smittet med spirokæten allerede i larvestadiet, når larven suger blod fra et
inficeret dyr. Voksne flåter suger fortrinsvis blod fra større dyr.
Spirokæten bliver opformeret i skovflåtens tarm, og smitten spredes så fra
skovflåten til mennesket når skovflåten bider. Blot 10-15 % af flåterne er
smittede så riskoen for at blive smittet ved et skovflåtebid er forholdsvis
lille.
Skovflåter ligner små edderkopper når de bevæger sig henover huden men er ikke så harmløse på trods af størrelsen. Faktisk er de skovens farligste dyr! Skovflåten findes - som navnet antyder - i skoven, men kan også findes andre steder hvor der kan forventes at være varmblodede dyr som den benytter som vært. Man skal derfor også være opmærksom på undersøge kroppen for skovflåter når man har været i haven, ude at spille golf eller har været steder med tæt eller høj vegetation. Det er vigtigt at undersøge hele kroppen selv om kun fx benene har været eksponeret da flåterne typisk sætter sig i lyskeregionen, armhuler, knæhaser og hårbund - dvs. steder med tynd varm og fugtigt hud. Risikoen for at blive bidt er størst i sommerhalvåret; man bør faktisk være opmærksom på flåter så snart det er frostfrit. Flåten sidder i vegetationen et lille stykke over jorden og når dyr eller mennesker går forbi hager den sig fast og kravler omkring til den finder et sted med tynd hud. Her bider den sig fast og begynder herefter at suge blod. Det er i denne forbindelse at der kan overføres bakterier. Da biddet er smertefrit og da flåten er så lille kan det i første omgang være svært at opdage at man er blevet bidt. Det er ofte i forbindelse med kløe at flåten opdages. Skovflåter reagerer især på lugt, hvilket kan forklare hvorfor nogle mennesker får massevis af flåter, mens andre aldrig oplever at blive bidt.
Alle kan få borreliose. I
Danmark overføres sygdommen fra skovflåten til mennesket typisk i sensommeren
og det tidlige efterår hvor man færdes i naturen med let påklædning. I
Danmark ses mellem 200 og 300 tilfælde om året.
Det første symptom kan
være det bid som nogle vil mærke skovflåten giver, men fordi man er blevet
bidt, er man ikke nødvendigvis blevet smittet. Efter skovflåtens bid
kommer der en rød plet, hvor skovflåten bed. I typiske tilfælde vil den røde
plet vokser i størrelse i løbet af 1 til 4 uger, samtidig med at dette
udslæts centrum bleger af. Eksemet betegnes erythema migrans. Det
nævnte udslæt kan også optræde andre steder på kroppen end der hvor
skovflåten bed. Udslættet optræder ikke hos alle der er smittet, i stedet kan
andre opleve nogle af borreliosens andre symptomer. Disse symptomer kan minde om
almindelig influenza,
dvs. træthed, hovedpine, let feber, muskel- og/eller ledsmerter samt hævelse
af lymfeknuder. Sygdommen kan kompliceres med f.eks. neuroborreliose, ledbetændelse eller hjertegener (se nedenfor) Hunde og katte, som ofte
er angrebet af skovflåter, kan også blive smittet. Symptomerne er forskellige
fra menneskers men kan udvikle sig alvorligt. Dyret vil typisk have feber,
manglende appetit, hævede kirtler og halter eventuelt. Infektionen kan i
værste fald føre til nyre- og hjertesvigt.
Når patienten beskriver
bid fra en skovflåt, og efterfølgende symptomerne med eller uden hududslæt
vil lægen tænke på borreliose og evt. ved tvivl om diagnosen, tage en
blodprøve. Blodprøven er ikke 100% sikker, men kan ofte vise om patienten har
dannet antistoffer mod borrelia. Blodprøven skal tages mellem 2 og 4 uger efter
skovflåtens bid. Fordi blodprøven er negativ kan man stadig godt have
sygdommen.
Stilles diagnosen tidligt
vil behandling med penicillin i tabletform være tilstrækkeligt. Behandlingen
gives i 10 dage. Har man allergi overfor penicillin, anvendes f.eks. tetracyclin.
Hvis der er komplikationer (se nedenfor) er indlæggelse nødvendig, idet
behandling med antibiotika så skal gives direkte i blodbanen.
Neuroborreliose:
I nogle tilfælde kan en infektion med borrelia kompliceres med tilstanden
neuroborreliose. Infektionen har angrebet centralnervesystemet og kan give
anledning til ganske forskellige symptomer. Komplikationen optræder hos ca. 15%
af borrelia smittede. Komplikationen kan optræde allerede efter 1 uge, men kan
også opstå op til et halvt år efter flåtens bid. Typiske symptomer er
smerter højt i ryggen, dvs. mellem skulderblade og i nakken, evt. med
nedsat kraft i en muskel. Der kan opstå
lammelse af ansigtsnerverne eller sjældnere hjernehindebetændelse
(meningitis). Neuroborreliose kræver
omgående lægebehandling. Ledbetændelse : Ses kun sjældent i Danmark. Symptomerne kommer uger til måneder efter skovflåtbidet. Det er oftest kun ét eller få led der er ramt af hævelse, rødme og varme. Symptomerne svarer til almindelige gigtsymptomer, og ved behandling svinder symptomerne igen. Hjertekomplikationer : Borreliose kan give anledning til betændelse i hjertet (myocarditis) med påvirkning af hjerterytmen, svimmelhed og nedsat hjertefunktion.
Ehrlichia: Skovflåter kan også overføre smitte med bakterien Ehrlichia. Formentlig har denne smitte en langt større udbredelse i Danmark end hidtil antaget. Af de hjorte der nedlægges har 70% bakterien i blodet hvilket samtidig betyder at risikoen for at mennesker også kan smittes er til stede. Bakterien medfører influenzalignende symptomer og kan være farlig for mennesker med svækket immunforsvar. TBE: Skovflåten kan også være bærer at Tick Borne Encephalitis (TBE) også kaldet østeuropæisk hjernebetændelse. Hidtil er sygdommen kun fundet på Bornholm, men på det seneste er der fundet spor af antistoffer mod TBE hos rådyr i 22 af Danmarks 25 statsskove, hvilket betyder at rådyrene er blevet inficeret af TBE efter tægebid. Skønsmæssigt er det kun én procent af skovflåterne som indeholder TBE. I modsætning til Borreliose og Ehrlichia - der først overføres efter et døgn - så smitter TBE i det øjeblik flåten bider. Forløb: TBE har en inkubationstid på 7-10 dage (op til en måned). En tredjedel af de smittede vil ikke opleve symptomer. En tredjedel vil opleve influenzasymptomer med feber, hovedpine og ledsmerter med bedring efter 4-5 dage. Den sidste tredjedel af de inficerede får efter ca. 8 dages velbefindende symptomer fra centralnervesystemet form af hjernehindeinflammation eller hjerneinflammation. I cirka 10 % af tilfældene kan der forekomme lammelser. Sygdomsforløbet kan være langvarigt og kan give kroniske mén (post-encefalitis syndrom). I sjældne tilfælde kan hjernebetændelsen medføre døden (0- 1,4%). TBE kan påvises ved en blodprøve, hvor man måler om der er antistoffer mod virus i blodet. Der findes ikke nogen behandling af TBE. Man kan vaccinere mod TBE og i lande som Tyskland, Østrig og Sverige vaccineres hvert år millioner af mennesker.
|
Siden er sidst opdateret 04-02-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|