Burinex®
Burinex® er et kraftigt og
hurtigtvirkende vanddrivende medicin, der anvendes mod væskeophobning i kroppen
(ødemer), til at sænke blodtrykket ved kritisk højt
blodtryk, til at øge urinudskillelsen og til at sikre tilstrækkelig
urinudskillelse ved nedsat nyrefunktion.
Saltbalancen skal kontrolleres jævnligt ved anvendelse af vanddrivende medicin, ved opstart med medicinen hver 2.-3. måned i et halvt år, derefter kontrol 1 til 2 gange årligt (se i øvrigt evt. indlægsseddel).
Ved forstyrrelse i saltbalancen (lavt kalium i blodet) kan ses bl.a. træthed, muskelsvaghed (se i øvrigt evt. indlægsseddel).
Væskeophobning under graviditeten er
overordentlig almindelige og ikke forbundet med risiko for mor eller barn,
vanddrivende medicin har kun ringe eller ingen effekt herpå. Vanddrivende medicin skal kun undtagelsesvis anvendes under graviditet.
Vanddrivende medicin hæmmer mælkeproduktionen.
Findes som injektionsvæske til
anvendelse under indlæggelse, samt som tabletter á 1, 2 og 5 mg.
Voksne: Væskeophobning og for
højt blodtryk 1-2 mg x 1-4 dagligt. Ved nedsat nyrefunktion større doser
som f.eks. 5 mg x 1-4 dagligt.
|
Siden er sidst opdateret 09-01-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|