Canesten® kombipakning

Canesten® kombipakning anvendes til behandling af svampeinfektion i den indre del af skeden (vaginitis) og den ydre del af kønsorganerne (vulvitis). Kombipakningen fås i håndkøb og indeholder to svampedræbende midler:

Bemærk at der også findes Canesten® vaginalcreme 1%, som ikke indgår i kombipakken (den bruges til behandling af svamp i de indre og ydre dele af skeden, men skal bruges over 6 dage, hvor kombipakningen kun skal bruges i 1 dag).


 

Hvor kan man købe Canesten® kombipakning?

Canesten® kombipakning fås i håndkøb på de fleste apoteker, men kan også købes på internettet, hvor prisen typisk er en del lavere.

Du kan købe Canesten® kombipakning til en lav pris her:

Forhandleren der henvises til ovenfor, leverer normalt på 1 – 3 dage.

 

Anvendelse

Canesten® kombipakning anvendes til at behandle svamp i skeden. Canesten® indeholder et aktivstoffet clotrimazol og er virksomt over for svampe, der påvirkes af dette stof. Dette gælder bl.a. gærsvampen Candida albicans, som i de fleste tilfælde er årsagen til svampeinfektioner i skeden.

Canesten® kombipakning må ikke anvendes af børn under 12 år. Børn i alderen 12 – 15 år skal behandles i samråd med en læge.

 

Sådan bruger du Canesten® kombipakning

Vaginaltabletten indføres så dybt som muligt i vagina ved sengetid. Dette gøres nemmest, når man ligger ned med benene trukket let op samt ved at anvende den medfølgende applikator. Det er vigtigt at tabletten indføres så dybt som muligt i vagina og at dette sker ved sengetid, fordi man ellers risikerer, at tabletten ikke opløses helt og at mindre stykker falder ud, hvilket kan mindske behandlingens effektivitet.

Cremen smøres på det inficerede område 2 – 3 gange dagligt i 1 – 2 uger. Cremen skal anvendes samme dag som vaginaltabletten og behandlingen skal fortsætte, selvom behandlingen med vaginaltabletten kun varer 1 dag.

Husk at læse indlægssedlen inden brug.

 

Forholdregler

  • Vagina: Fremmedlegemer såsom taponer, pessarer, sæddræbende cremer o.lign. må ikke anvendes i vagina i behandlingsperioden. Dette gælder også udskylning af vagina.
  • Samleje: Vaginalt samleje bør helt undgås i behandlingsperioden.
  • Præventionsmidler: Præventionsmidler af latex (eksempelvis kondomer og pessarer) bør ikke anvendes i behandlingsperioden, da aktivstoffet clotrimazol kan ødelægge latex og derved mindske sikkerheden af præventionsmidlerne.
  • Gravide: Hvis du er gravid, bør du ikke anvende den medfølgende applikator til indførsel af vaginaltabletterne. Canesten® creme og vignaltabletter bør kun anvendes af gravide på lægens ordinering.
  • Menstruation: Du bør at praktiske årsager ikke anvende produkterne i Canesten® kombipakning under menstruationen.
  • Partner: Hvis din seksualpartner også har symptomer på svamp (som f.eks. kløe og rødme), bør vedkommende behandles i samråd med en læge. Hvis ikke symptomerne er til stede, er behandling unødvendig.
  • Overgangsalder: Kvinder i overgangsalderen bør konsultere en læge inden anvendelse af Canesten® for at udelukke andre årsager til symptomerne.

Hvis behandlingen mislykkes eller hvis symptomerne vender tilbage inden for 2 måneder efter end behandling, bør du opsøge læge.

 

Bivirkninger

Du kan se de potentielle bivirkninger i de enkelte produkters respektive artikler:

 

Advarsel

Hvis du har symptomer på underlivsbetændelse (ildelugtende udflåd, blødning i underlivet, feber, mavesmerter fra den nederste del af maven m.fl.), bør du tale med lægen, inden du anvender Canesten®.

Dette gælder også, hvis du:

  • en kvinde i overgangsalderen
  • et barn i alderen 12 – 15 år
  • er i tvivl om årsagen til dine symptomer
  • har svamp i skæg, hovedbund eller negle

Husk at læse indlægssedlen inden behandlingen med Canesten® kombipakning påbegyndes.

 

Graviditet

Under graviditeten må Canesten® kombipakning kun bruges på lægens ordination.

Hvis du er gravid, må du ikke bruge den medfølgende applikator (til tabletten) pga. risiko for skade på livmoderhalsen. Det anbefales, at du i stedet bruger fingrene til at indføre tabletten.

 

Amning

Canesten® kombipakning bør ikke anvendes i ammeperioden, da indholdsstoffet clotrimazol går over i modermælken. Anvendelse bør kun overvejes, hvis fordelene opvejer barnets risici (tal med din læge herom).

 

Pakninger og priser

Canesten® kombipakning er en kombinationspakning af 1 x Canesten® creme 1% i en tube med 20 g og 1 x Canesten® vaginaltablet à 500 mg.

Du kan købe Canesten® kombipakning til en lav pris her:

 

Relevante links

Se evt. også vores artikler om de andre produkter i Canesten®-serien her:

Ansvarsfraskrivelse: Alle informationer om medicin på NetPatient.dk stilles til gratis rådighed for vores brugere, men erstatter ikke lægekonsultation eller vejledning fra behandlere, apoteker o.lign. Hvis du er i tvivl om, hvordan et lægemiddel skal anvendes, bør du altid konsultere din praktiserende læge eller spørge på apoteket.