Cardioscintigrafi (undersøgelse af hjertets pumpefunktion)

Speciallæge, ph.d. Jesper Clausager og speciallæge, dr.med. Peter Schwarz

Denne undersøgelse foregår normalt på sygehus, på afdelingen for klinisk fysiologi og nuclearmedicin. Undersøgelsen anvendes til at undersøge hjertets pumpefunktion


 

Forberedelser

Ingen, men patienten må ikke have røget 1 timer før undersøgelsen.

 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen starter med at der tages en blodprøve. Blodprøven behandles på laboratoriet, hvor den tilsættes en lille mængde radioaktivt sporstof. Efter ca. 1 time bliver den radioaktivt mærkede blodprøve genindsprøjtet i patienten i en blodåre og man starter med fotografering af hjertet med et apparat der registrerer hjertets pumpefunktion.

Hvor længe tager undersøgelsen?

Hele undersøgelsen fra man kommer på afdelingen tager ca. 2 timer.

 

Ubehag?

Nej, medmindre de får ubehag af fysisk arbejde.

 

Hvornår får man svar?

For indlagte patienter vil der være svar efter 1-2 dage, mens ambulante undersøgelsessvar foreligger efter ca. 3 dage.

 

Er det radioaktive sporstof farligt?

Nej, der anvendes en ganske lille mængde radioaktivt sporstof, som forsvinder ud af kroppen i løbet af kort tid.