Cozaar® og Cozaar® startpakke

OBS: Denne artikel er skrevet i 2007 og bliver først opdateret i slutningen af 2016 - informationerne kan derfor være forældede.
Husk at du kan altid finde opdateret information om medicin i Lægemiddelstyrelsens produktresuméer. Herudover anbefales det altid, at man læser indlægssedlen for det enkelte præparat.

  • Anvendes mod

Cozaar® er et medicin af typen angiotensin II. Medicinen anvendes mod for højt blodtryk og ved nedsat hjertefunktion, sædvanligvis sammen med vanddrivende medicin og digoxin (Digoxin ”DAK”).

  • Advarsel

Ved væskemangel bør dette korrigeres før opstart med medicinen, se i øvrigt evt. indlægsseddel.

  • Bivirkninger

Er oftest milde og forbigående. Svimmelhed, sjældent blodtryksfald ved stillingsskift fra f.eks. liggende til stående og lavt kalium-salt i blodet, se i øvrigt evt. indlægsseddel.

  • Graviditet

Bør ikke anvendes.

  • Amning

Bør ikke anvendes.

  • Dosis

Findes som tabletter á 12,5 og 50 mg.

For højt blodtryk: 50 mg x 1 evt. 100 mg x 1 dagligt.

Nedsat hjertefunktion: 12,5 mg x 1 stigende med 12,5 mg ugentligt til vedligeholdelsesdosis på 50 mg x 1 dagligt.

Nedsat dosis ved nedsat leverfunktion.

 

Præparater med lignende eller samme virkning

Producent: MSD

Anbefalede bøger