Dermatofytter og dermatofytose

Dermatofytter er svampe, der lever i keratinholdigt væv – dvs. hud, hår og negle.

Dermatofyse er fællesbetegnelsen for de svampeinfektioner, som dermatofytterne kan forårsage hos mennesket.

I denne artikel kan du læse om de dermatofytter, der medfører dermatofytoser hos mennesket, Herudover finder du en oversigt over de forskellige dermatofytoser.

 

Dermatofytter

Dermatofytter (eller dermatofyter) er en gruppe af keratinofile skimmelsvampe – dvs. de er i stand til at optage næring fra keratinholdigt væv. Dette betyder, at de angriber hud, hår og negle.

Dermatofytterne er inddelt i 3 slægter, som tilsammen indeholder omkring 40 arter. Ud af disse er der ca. 30 arter, der kan forårsage infektioner hos mennesket. I praksis er det dog normalt kun ganske få arter, der rent faktisk forårsager infektoner. 

En art kan være enten antropofile (dvs. den har mennesket som sin foretrukne vært) eller zoofil (dvs. den har dyr som sin foretrukne vært).

I det følgende gennemgås de dermatofytter, der hyppigst forårsager infektioner hos mennesket:

 

Trichophyton

  • Trichophyton rubrum: Denne art er antropofil. Den er årsagen til omkring 90% af alle dermatofyt-infektioner og mere end 90% af alle tilfælde af neglesvamp. På verdensplan er T. rubrum den hyppigste årsag til fodsvamp, neglesvamp, lyskesvamp og ringorm. Den angriber især i negle og hår, men kan inficere alle hudområder. Huden i ansigtet angribes sjældent.
  • Tricophyton mentagrophytes: Denne art er zoofil, men kan smitte fra dyr til mennesker (husdyr som f.eks. hunde, katte, gnavere, køer og heste). Hos mennesket kan den medføre infektion på overkroppen, ansigtet, håret, skægget og i neglene.

 

Epidermophyton

  • Epidermophyton floccosum: Denne er antropofil. Den kan angribe hud og negle, men ses ikke i hår.

 

Microsporum

  • Microsporum canis: Denne art udgør omkring 2% af alle dermatofytter. Den kan smitte fra dyr (især hunde og katte, men også nogle gnavere) til mennesker og kan inficere hud, hår og skæg. Undertiden kan den også angribe negle. Det er den hyppigste årsag til hårbundssvamp på verdensplan.

 

Andre arter

Udover ovenstående findes der også enkelte øvrige arter, der i meget sjældne tilfælde er årsagen til dermatofyse.

Kildee: https://www.sundhed.dk/ og http://www.irf.dk/

Dermatofytose

Dermatofytose er fællesbetegnelsen for de svampeinfektioner, som dermatofytterne forårsager hos mennesket. Disse inkluderer:

  • Svamp i hårbunden/hårbundssvamp (tinea capitis)
  • Svamp på kroppen/kropssvamp/ringorm (tinea corporis)
  • Fodsvamp (tinea pedis)
  • Svamp i skridtet/lyskesvamp/skridtsvamp (tinea cruris)
  • Neglesvamp (tinea unguium)

Som man kan se i de latinske betegnelser ovenfor navngives tinea alt efter deres forekomst på kroppen (capitis = hårbund, corporis = krop, pedis = fod osv.). Udover ovenstående findes også tinea faciei med forekomst i ansigtet, tinea barbae med forekomst i skægget, samt tinea manuum med forekomst på hænderne.

 

Diagnose

Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien, symptomerne og et svampeskrab, som sendes til undersøgelse. Herudover kan en speciel form for lysundersøgelse anvendes (Woods lys).

 

Behandling af dermatofytoser

Dermatofytoser behandles med svampedræbende midler, der enten virker lokalt (cremer, shampooer, kutanopløsninger) eller i hele kroppen (tabletter). I de fleste tilfælde er lokalbehandling tilstrækkelig, men i mere alvorlige tilfælde eller ved gentagne infektioner, er tabletbehandling nødvendig. Dette gælder i øvrigt også ved svamp i hårbunden eller skægget samt i næsten alle tilfælde af neglesvamp.

I forhold til behandling samt smitterisiko og -opsporing er det desuden vigtigt at skelne mellem antropofile og zoofile dermatofytter:

  • Dermatofytoser der forårsages antropofile dermatofytter (dvs. dem som har mennesket, som deres foretrukne vært) kan udvikle sig til mindre epidemier blandt børn i institutioner. Her vil der i praksis være tale om svamp i hårbunden eller på kroppen.
  • Ved dermatofytoser der forårsages af zoofile dermatofytter (dvs. dem som har dyr, som deres foretrukne værter) kan det være nødvendigt at behandle mennesker såvel som dyr.