PATIENTINFORMATION ©

DONOBID Ò filmovertrukne tabletter, 250 mg

Læs denne information før De starter med behandlingen, også selvom det ikke er første gang De bruger lægemidlet. Oplysningerne kan have ændret sig. Husk, at Deres læge har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Giv det derfor aldrig videre til andre.

Bemærk, at Deres læge kan have ordineret dette lægemiddel med et andet formål, eller i en anden dosering, end angivet nedenfor. Følg altid lægens anvisning på apoteksetiketten.

Hvad er DONOBID Ò *

DONOBID er en filmovertrukket tablet. En tablet indeholder:

Aktivt stof: diflunisal 250 mg

Øvrige indholdsstoffer: pregelatineret majsstivelse, hydroxypropylcellulose, cellulose,

mikrokrystallinsk, magnesiumstearat, talkum, carnaubavoks

Farvestoffer: titandioxid (E171), FD&C yellow no 6 aluminium lake (sunset yellow FCF,

E110).

Hvordan virker DONOBID

DONOBID tilhører en gruppe af medicin, der kaldes prostaglandin synthetasehæmmere eller non-steroide

anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID). DONOBID er et langtidsvarende smertestillende middel, der virker på betændelseslignende tilstande (inflammation). Hos mange patienter lindrer det milde smerter og mindsker hævelsen og rødmen.

Ansvarlig for markedsføringen i Danmark

Registreringshaver Fremstiller Dansk repræsentant

Merck Sharp & Dohme B.V. Merck Sharp & Dohme B.V. Merck Sharp & Dohme

Haarlem, Holland Haarlem, Holland Smedeland 8, 2600 Glostrup

Hvorfor har Deres læge ordineret DONOBID

Deres læge har ordineret DONOBID for at lindre Deres smerter. DONOBID kan også ordineres til at lindre smerte og inflammation i forbindelse med slidgigt og pludseligt opståede smerter i muskler og led, eller til at lindre smerte og krampe i forbindelse med menstruation.

Hvem må ikke bruge DONOBID

De må ikke bruge DONOBID, hvis De:

· er allergisk over for et eller flere af indholdsstofferne

· har oplevet astma anfald, nældefeber, kløe eller løbende næse efter at have taget aspirin (acetylsalicylsyre) eller andre NSAID´s

· har aktivt blødende sår i mavesækken eller på tarmen

Hvis De ikke er sikker på om De må bruge DONOBID, bør De kontakte Deres læge.

Forsigtighedsregler (særlige advarsler) ved brug af DONOBID

Fortæl Deres læge om eventuelle helbredsproblemer De har eller har haft, også allergiproblemer, mavesår, hjerte-, nyre- eller leverproblemer, infektioner, sukkersyge, blødning fra mave eller tarm, blødningstendens samt forhøjet blodtryk.

Hvis De udvikler øjenproblemer under behandlingen med DONOBID, skal De kontakte Deres læge.

H 8868 (DE)

MSD

Tilbage til Donobid®

 

Siden er sidst opdateret 13-01-07


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedstest | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®

 Copyright 2000 NetPatient®