Finail®

Finail® er en svampedræbende neglelak, der anvendes til behandling af neglesvamp. I denne artikel kan du læse om, hvor du kan købe Finail®, men også om midlets anvendelse, virkning, bivirkninger osv.

 

Hvor kan man købe Finail®?

Finail® er et håndkøbslægemiddel, der fås på apoteket, men ikke er forbeholdt til salg på apoteker – dvs. det må også sælges andre steder som i f.eks. større supermarkeder, materialister o.lign. Her vil priserne dog normalt være betydeligt højere end på apoteket.

Herudover kan man købe Finail® på internettet, hvor prisen generelt er lav og man desuden får hjemmelevering. Du kan købe Finail® 3 ml her og Finail® 5 ml her eller herunder:

 

Anvendelse

Finail® er en medicinsk neglelak, der anvendes til lokalbehandling af svampinfektioner (neglesvamp) i den ydre del af neglen. Midlet anvendes kun ved lettere infektioner.

Hvis hele neglen eller adskillige negle er inficerede, bør tabletbehandling overvejes. Tal med din læge herom.

 

Virkning

Finail® indeholder det virksomme stof amorolfin, som ødelægger svampenes cellevægge og derved destruerer dem.

 

Bivirkninger

Finail® tåles generelt godt. De eneste registrerede bivirkninger er rødme i huden samt hududslæt (på de hudområder der kommer i kontakt med midlet), som har en ukendt forekomst.

Advarsel

Må ikke anvendes til børn pga. manglende erfaring.

Kunstige negle må ikke anvendes under behandlingen.

 

Graviditet

Der er begrænset erfaring med anvendelse af Finail® hos gravide – tal med din læge.

 

Amning

Der er begrænset erfaring med anvendelse af Finail® i ammeperioden – tal med din læge.

 

Dosering

Finail® findes som neglelak, der anvendes på følgende måde:

  • Smør neglelakken på de inficerede negle 1 – 2 gange om ugen
  • Det inficerede område af neglen files med neglefil og afrenses med en renseserviet (både neglefil og renseservietter medfølger)
  • Neglelakken smøres på hele neglen
  • Behandlingen varer normalt 6 måneder ved fingernegle og 12 måneder ved tånegle

Det er muligt at fjerne neglelakken med en almindelig neglelakfjerner.

 

Priser og pakninger

Finail® findes som neglelak i pakninger med 3 ml og 5 ml. Du kan købe begge pakninger her:

 

Præparater med lignende eller samme virkning

Udover præparaterne ovenfor findes der også følgende medicintekniske produkter, som anvendes mod neglesvamp:

Ansvarsfraskrivelse: Alle informationer om medicin på NetPatient.dk stilles til gratis rådighed for vores brugere, men erstatter ikke lægekonsultation eller vejledning fra behandlere, apoteker o.lign. Hvis du er i tvivl om, hvordan et lægemiddel skal anvendes, bør du altid konsultere din praktiserende læge eller spørge på apoteket.