Fugleinfluenza

Overlæge, Ph.d. Jesper Clausager, og professor, overlæge, dr.med. Peter Schwarz

Hvad er fugleinfluenza?

Fugleinfluenza er en A influenzasygdom, der er meget smitsom og indebærer høj dødelighed for fjerkræ.

Sygdomstypen (fugleinfluenzaen) inddeles desuden efter hvor farlig den er for kyllinger.


 

Historie

Fugleinfluenza er først beskrevet i 1880, og er kendt i hele verden. Ikke kun kyllinger, men alle fuglearter kan blive smittet og bære sygdommen. Svømmefugle kan bære influenzaen uden selv at blive syge, mens specielt kyllinger og kalkuner kan blive alvorligt syge – hvorfor det er sygdomsgraden hos kyllinger der anvendes til ”måling” af hvor farlig smitten er.

Siden 1997 har der været kendt A influenza, den farlige fugleinfluenzatype (H5N1), spredt i Asien. Sygdommen er med sikkerhed konstateret i vesteuropa nu i 2005 (senest konstateret i Grækenland og Tyrkiet).

Den Spanske Syge raserede i 1918-1919 og kostede mere end 50 millioner mennesker livet. 14.000 danskere døde af den spanske syge. Sygdommen spredte sig på få måneder fra Europa over hele Nordamerika og Asien. Selv ikke de fjerneste afkroge gik fri. I 2004 lykkedes det for forskere at identificere den virustype, der forårsagede “Den Spanske Syge”. Dette skyldes en fremsynet læge som var så fornuftig at opbevare lungevæv fra en ung soldat, som var død af Den Spanske syge, i formalin. Først nu råder forskningen over de genetiske teknikker, som gør det muligt at kortlægge virusets gensekvens. Det har dermed kunnet vises, at der var tale om en fugleinfluenza, der på mange måder ligner den fugleinfluenza, der hærger i Asien for øjeblikket.

 

Fugleinfluenzaen i dag

WHO’s eksperter frygter, at fugleinfluenza kan give anledning til en ny verdensomspændende epidemi – en såkaldt pandemi. I værste fald kan det betyde døden for millioner af mennesker. En sådan situation kan forekomme, hvis den aktuelle fugleinfluenza muterer dvs. ændrer sig genetisk således at den kan smitte fra menneske til menneske og ikke som nu fra fugle til mennesker.

En pandemi er dog ikke ensbetydende med verdens undergang. De danske sundhedsmyndigheder regner ikke med en gentagelse af Den Spanske Syge. Baggrunden for at tro dette skyldes, at der i 1957 og i 1968 også optrådte pandemier, som dog havde et noget mildere forløb.

Hvad er årsagen til fugleinfluenza?

Fugleinfluenza er forårsaget af en influenza A virus, der så igen inddeles efter hvor farlig den er for kyllinger. Dvs. dør mange kyllinger af virusstammen, så kaldes den højpatogen (altså meget farlig) og omvendt, dør kun få kyllinger, så kaldes den lavpatogen (altså ikke så farlig).

 

Hvad er symptomerne på fugleinfluenza?

Inkubationstiden, dvs. tiden fra man er smittet til sygdommen går i udbrud og giver symptomer, er bare én til to dage. Hos mennesker starter symptomerne ofte med øjenbetændelse, forkølelse og ondt i halsen. Almindelige influenzasymptomer kan også forekomme (kulderystelser, feber, almen utilpashed, muskelsmerter og hovedpine). I svære tilfælde kan der udvikle sig svær lungebetændelse og måske påvirkning af de indre organer med muligt fuldstændigt organsvigt.

 

Hvordan smitter influenzaen?

Fugleinfluenza smitter i lighed med andre influenzatyper. Dvs. virus udskilles fra luftvejene, men også og især gennem afføring. Har man tæt kontakt med levende smittede dyr, eller fra støv eller skel (med indtørret afføring), kan man smittes.

For eksempel kan man på markeder, hvor der er levende fjerkræ, komme i forbindelse med støv, der indeholder pulveriseret, tørret afføring. Er man i et risikoområde bør man derfor undgå dyrefarme og markeder, hvor der sælges levende dyr og specielt  fjerkræ  (”wet markets”). Som en konsekvens af at der er konstateret fugleinfluenza i Danmark skal man holde sig væk fra døde fugle i naturen, ligesom man skal være ekstra opmærksom på syge fugle i fjerkræbesætninger.

Hvis man har småbørn bør man være ekstra opmærksom på hvad barnet går og piller i ude i naturen. Tørret afføring fra smittede fugle kan potentielt udgøre en risiko, specielt hvis det indåndes.

Når man skal vurdere risiko for smitte med fugleinfluenza, er det væsentligt at vide, præcist hvilken type fugleinfluenzavirus der har medført sygdom  blandt fugle og fjerkræ. Eksempelvis har der for nylig været et udbrud af fugleinfluenza i Taiwan forårsaget af H5N2 virus, som medfører høj dødelighed blandt fugle, men aldrig er set at kunne forårsage sygdom hos mennesker.

Smitte med fugleinfluenza fra menneske til menneske er kun set i meget få tilfælde. Der er ikke konstateret smitte fra person til person under det aktuelle udbrud i Asien, det østlige Rusland og et afgrænset område af Tyrkiet. Aktuelt er der konstateret smitte fra fugle til mennesker i Vietnam, Thailand, Cambodja og Indonesien. Fugleinfluenza har bredt sig til Frankrig, Østrig, Tyskland, Polen, Serbien og senest Danmark. Der er ikke rapporteret om smitte fra fugle til mennesker i forbindelse med den seneste spredning.

Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ. Som altid ved omgang med kød, skal man vaske hænder grundigt og stege kødet godt. Æg bør ligeledes være kogte/gennemstegte. Virus dræbes ved 70 grader C.

 

Hvordan stilles diagnosen?

Ved mistanke om at et menneske er smittet med Fugleinfluenza vil lægen kontakte Statens Seruminstitut. Ved hjælp af diverse blodprøver og undersøgelse på andet materiale kan man i laboratorierne på Statens Seruminstitut afklare om den virus den pågældende er smittet med er A influenza og hvorvidt det er fugleinfluenzaen.

 

Behandling af fugleinfluenzaen hos mennesker

Behandlingen af Fugleinfluenza er en behandling af symptomerne i første omgang. Anvendelsen af medicinen Tamiflu® kan medvirke til at hæmme sygdommen, og dermed gøre forløbet mildere.

Almindelig influenzavaccine beskytter ikke mod fugleinfluenza.

WHO søger for øjeblikket at udvikle en vaccine mod sygdommen.

 

Bekæmpelse af fugleinfluenza

Det vigtigste er at bekæmpe spredningen af sygdommen hos fugle. Det kan derfor være nødvendigt at slå smittede fugleflokke ned og, hvis smitten er konstateret hos et landbrug, at indføre karantæne og rengøring af farmen. Herved mindskes mulighederne for yderligere smittespredning, både til andre fugleflokke og til mennesker. Millioner af fugle er allerede slået ned. Nogle steder som f.eks. i I Hongkong kom man udbruddet i 1997 til livs ved at slå hele bestanden ned.