Galdeblære-undersøgelse

Speciallæge, ph.d. Jesper Clausager

Cholescintigrafi

Denne undersøgelse foregår normalt på sygehus, på afdelingen for klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Undersøgelsen anvendes til at undersøge for galdeblærebetændelse eller sten i galdevejene.


 

Forberedelser til undersøgelsen?

Undersøgelsen skal foretages unders faste, dvs. patienten må ikke have spist eller drukket fra midnat.

 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen starter med at der indsprøjtes en lille mængde radioaktivt sporstof i en blodåre i armen. Efterfølgende starter fotografering af galdeblære og galdeveje i ca. 1 time.

 

Hvor længe tager undersøgelsen?

Hele undersøgelsen fra man kommer på afdelingen tager ca. 1½ time.

Ubehag?

Ubehaget svarer til at få taget en almindelig blodprøve.

 

Hvornår får man svar?

For indlagte patienter vil der være svar efter 1-2 dage, mens ambulante undersøgelsessvar foreligger efter ca. 3 dage.

 

Er det radioaktive sporstof farligt?

Nej, der anvendes en ganske lille mængde radioaktivt sporstof, som forsvinder ud af kroppen i løbet af kort tid.

 

Relevante links