Halsbrand_Gastroøsofageal-reflukssygdom

Sponsor:

Speciallæge Anne Birgitte Haaber og speciallæge, ph.d. Jesper Clausager

Halsbrand (gastroøsofageal reflukssygdom, sure opstød, spiserørskatar)

Hvad er halsband ?

Halsbrand, sure opstød, spiserørsbetændelse eller spiserørskatar er en fælles betegnelse for en tilstand der skyldes et tilbageløb af mavesækkens indhold op i spiserøret. Den benævnes medicinsk: gastroøsofageal reflukssygdom eller blot reflux.

Hvad er årsagen til halsbrand

Årsagen til halsbrand skyldes oftest ændringer i den “antirefluksbarriere”, som forhindrer at maveindholdet løber tilbage til spiserøret. Det kan skyldes ændringer i trykforholdene i spiserøret, spiserørsbrok (hiatus hernie), dårlig tømning af mavesækken eller nedsat syreneutralisering.

At noget af maveindholdet kan løbe tilbage til den nedre del af spiserøret er et normalt fænomen, men hvis dette forekommer hyppigt og af en vis varighed vil dette kunne give symptomer i varierende grad.

Tilbageløb til spiserøret kan yderligere forstærkes af diætforhold, alkohol og visse typer medicin. Tilbageløb forekommer hyppigere hos ældre personer og hos personer med spiserørsbrok (hiatus hernie). Endvidere kan tilstanden være en følge af andre sygdomme.

Hvad er symptomerne på halsbrand ?

Halsbrand som er en fællesbetegnelse for en sviende, brændende fornemmelse bag brystbenet stigende op mod svælget. Halsbrand optræder specielt efter et måltid, og oftest værst efter aftenmåltidet. Typisk er der forværring af symptomerne efter fedtrige måltider, alkoholindtagelse, kaffe eller sure drikke (juice etc.). Halsbranden kan også provokeres af foroverbøjning, men kan også forekomme i liggende stilling - hvilket kan forstyrre søvnen.

Mange refluxpatienter kan tillige generes af synkebesvær og smerter ved synkning, samt hæshed og hoste. Herudover kan der ved hyppige episoder af surt tilbageløb til munden opstå skader på tandemaljen.

I nogle tilfælde kan smerterne i forbindelse med halsbrand minde om hjertekrampe (angina pectoris) uden at der kan påvises nogen tegn på hjertesygdom.

Hvordan stilles diagnosen halsbrand ?

For langt størstedelen vil patientens symptomer alene give en klar mistanke om spiserørskatar, og en almindelig klinisk undersøgelse vil som regel ikke bidrage yderligere til diagnosen. Dog har flere undersøgelser vist, at der kan være uoverensstemmelse mellem patient og læge m.h.t. opfattelsen af symptomet halsbrand.

Er der brug for supplerende undersøgelser kan der gøres en såkaldt ”diagnostisk test” ved at give patienten højdosis behandling med medicin af typen syrepumpehæmmer (PPI) in 1-2 uger. Er der symptomlindring er der stor sandsynlighed for at patienten har reflux.

Ved en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken (øsofagoskopi/gastroskopi) - kan man visuelt vurdere sygdommens sværhedsgrad og eventuelle komplikationer samt udelukke andre lidelser i spiserør og mavesæk, som for eksempel mavesår/tolvfingertarmssår og kræft i spiserør og mavesæk. Gastroskopi bør derfor tilbydes alle patienter med reflux ”once in a lifetime”. Imidlertid kan op mod halvdelen af refluxpatienterne have normale slimhindeforhold i spiserøret, og derfor kan gastroskopi alene ikke bruges til at stille diagnosen.

Den bedste diagnostiske undersøgelse er måling af surhedsgraden (pH-måling ) i spiserøret over et døgn, men undersøgelsen er omkostningsfuld og kræver stor specialviden og er derfor reserveret til en lille del af patienterne.

Hvordan behandles halsbrand ?

Behandlingen af halsbrand afhænger i hvert enkelt tilfælde af sygdommens sværhedsgrad og vil bestå i rådgivning og behandling med medicin. I sjældne svære tilfælde kan kirurgisk indgreb komme på tale.

Mange patienter kan opleve en betydelig lindring ved følgende livsstilsændringer:

Kosten:

· Indtag små måltider

· Undgå at spise mindre end 3 timer før sengetid

· Undgå fed mad, alkohol og tobak

Begræns indtaget af :

· Pebermynte

· Kaffe

· Citrusfrugtjuice

· Rå løg

· Chokolade

Evt. kan man prøve at:

· Hæve sengens hovedgærde

· Undgå foroverbøjning

· Undgå stramtsiddende tøj

Følgende lægemidler bør undgås:

· Antikolignergika

· Benzodiazepiner

· ß-adrenerge agonister

· Calciumantagonister

· Gestagener

· Morfika

· NSAID

· Teofyllin

Ved lette tilfælde af "ukompliceret" halsbrand kan nogle klare sig med et syreneutraliserende/barrieredannende medicin eller mavesårsmedicin af typen H₂-receptorantagonister.

Hovedbehandlingen er medicin af typen syre-pumpehæmmer (PPI), idet PPI præparater giver den hurtigste opheling og den bedste effekt.

Man starter med en højdosis i ugers til måneders varighed og trapper dernæst ned til lavest dosis. For mange patienter kan der blive tale om en langtidsbehandling, og vedligeholdelsesbehandlingen kan være en lav dosis PPI daglig eller efter behov. Enkelte kan klare sig med H₂-receptorantagonist som vedligeholdelsesbehandling.

Kirurgisk indgreb kan overvejes for en lille gruppe patienter, hvor der er mangelfuld effekt af behandling med langvarig PPI – behandling i høj dosering, eller hvor der er svære medicinske bivirkninger.

Hvad er prognosen og sygdomsforløbet ved halsbrand ?

Prognosen er for langt de fleste patienter god, skønt der er tale om en kronisk eller ofte tilbagevendende tilstand, idet de næsten alle får tilbagefald inden for et år efter ophør med behandling.

Tilstanden giver i almindelighed ikke øget risiko for kræft. Dog kan man i sjældne tilfælde se forandringer af slimhinden (Barretts oesophagus),som medfører en øget risiko for udvikling af kræft.