Hepatitis B (leverbetændelse)

Overlæge, dr.med. Jens D. Lundgren

Særlige forhold ved hepatitis virus B

Hepatitis B virus er ligesom hepatitis A virus udbredt i udviklingslande.

Akut hepatitis her i landet ses hyppigst hos stofmisbrugere og hos mænd som har sex med andre mænd.

Kronisk infektion ses hyppigst hos disse samt indvandrere fra de pågældende lande. Vaccinationskampagner i de hårdest ramte lande har medført et fald i forekomsten af kronisk hepatitis.


Smittekilden er patienter som allerede har pådraget sig infektion. Virus overføres enten ved fødslen (såfremt moderen har en kronisk infektion) eller ved blod (forurenede kanyler, bid etc.) og sæd (sex). Almindelig omgang med patienter med hepatitis B virus infektion udgør ikke en smitte risiko.

Hepatitis B kan hos nogle (ca. 10%) sætte sig som en kronisk infektion. Erfaringsmæssigt har infektionen sat sig kronisk såfremt virus bestanddele (HbsAg) kan påvises 6 måneder efter den akutte hepatitis debuterede. Børn er i højest risiko herfor.

Der findes effektive vacciner som beskytter mod hepatitis. Engerix® eller Twinrix® er eksempler på sådanne vacciner. Beskyttelsen holder sig i ca. 5 år, hvorefter revaccination er påkrævet. Hos personer med dårligt fungerende immunsystem, og hvor vaccinen derfor ikke virker, kan beskyttes med indgift af gammaglobulin, hvor længden af beskyttelsen dog kun er få måneder. 

Den geografiske udbredelse af hepatits B i verden

PhilippN - wikimedia.org
Forekomsten af hepatitis B i verden (2005)

Del på Facebook


Hvordan behandles hepatitis B virus?

Der er sket betydelige fremskridt i behandlingsmulighederne de senere år. Mange nye præparater der desuden under udvikling, hvorfor mulighederne for en effektiv behandling vil yderligere forbedres de først kommende år.

Det er oftest de kroniske former som behandles, m.h.p. at reducere risikoen for sen komplikationer. Lamivudine (omtalt nedenfor) bruges dog også hos patienter med meget alvorlig akut infektion, især ved risiko for akut leversvigt.

Før behandlingen startes laves en leverbiopsi for at vurdere hepatitens sværhedsgrad.

Lamivudine (Zeffix®) blev for nylig markedsført. Stoffet er hidtil brug i behandlingen af HIV (Epivir®), men det viste sig også at have effekt overfor hepatitis B virus endda i en lavere dosering. Behandlingen giver over 6 måneder eller længere til patienter med kronisk hepatitis. Behandlingen er i stand til at holde infektionen nede hos de fleste, men resultere sjældent i at infektionen helt fjernes fra kroppen (under 20% af de behandlede). Hos nogle længerevarende behandlede patienter ses virus at udvikle modstandsdygtighed (resistens) overfor behandlingen. Behandlingen tåles godt og giver meget sjældent bivirkninger.

Alternativt er alfa-interferon (f.eks. Avonex, Imukin®, IntronA®, Pegintron, Rebif, Roceron®-A). Dette præparat indsprøjtes under huden 3 gange per uge i optil 6 måneder. Behandlingen kan give feber, træthed og muskelsmerter. Højst hos en tredjedel af de behandlede ses en overbevisende effekt af behandlingen.

Kombination af Lamivudine og alfa-interferon synes ikke at give en bedre effekt i forhold til at give præparaterne hver for sig.

Behandling af hepatitis B virus er en specialist opgave som er centraliseret på få hospitals afdelinger her i landet.

Medicin der anvendes til forebyggelse eller behandling af hepatitis

Vaccine til forebyggelse af hepatitis

  • Engerix®
  • Havrix®
  • Twinrix®

Medicin til behandling af hepatitis

  • Avonex
  • Imukin®
  • IntronA®
  • Pegintron
  • Rebif®
  • Zeffix®