Hexabotin®

Hexabotin® var et middel mod bakterieinfektioner, som udgik i slutningen af 2015 og starten af 2016.

Informationerne i det følgende er derfor forældede.

 

Anvendelse

Hexabotin® anvendes mod infektioner forårsaget af bakterier følsomme for erythromycin, f.eks. øvre- og nedre luftvejsinfektioner, hud- og bindevævsinfektioner samt Chlamydia- og Trachomatisinfektioner.


 

Advarsel

Erythromycin udskilles hovedsageligt via leveren, hvorfor forsigtighed ved nedsat leverfunktion (se i øvrigt evt. indlægsseddel).

 

Bivirkninger

Mellem 30 og 70 % af behandlede patienter oplever bivirkninger ved brug af Hexabotin® 

De hyppigste bivirkninger er madlede, kvalme, mavekneb og forbigående diarré (se i øvrigt evt. indlægsseddel).

 

Graviditet

Hexabotin® bør ikke anvendes under graviditeten.

 

Amning

Hexabotin® bør ikke anvendes i ammeperioden.

 

Dosis

Findes som tabletter á 250 mg og á 500 mg, og som granulat til mikstur.

Tabletter. Voksne. Tabletter. 250-500 mg 2-4 gange dagligt.
Bemærk: Tabletterne bør indtages umiddelbart før et måltid.

Granulat/Mikstur. Børn. Granulat til mikstur. 20-50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-4 doser.
Bemærk: Dosis bør indtages umiddelbart før et måltid.
Holdbarhed: Miksturerne er holdbare 14 dage i køleskab og 3 dage ved stuetemperatur.

Nedsat leverfunktion: Erythromycin skal anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion: Patienter med svært nedsat nyrefunktion bør kun have 50 – 75 % af den normalt anbefalede dosis, indgivet med de sædvanlige doseringsintervaller. Justering af dosis er ikke nødvendig til patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

 

Overdosering

Overdosering af Hexabotin® kan medføre følgende symptomer: Gastrointestinal irritation, opkastning, udtalt kvalme, diaré, cholestase, ventrikulære arytmier, ototoksicitet.

Symptomerne er almindeligvis reversible og forsvinder sædvanligvis efter behandlingen med erythromycin ophører. Toksicitet efter akut overdosering er usædvanlig.

 

Indhold

Aktivstof:

  • Erythromycin

Hjælpestoffer:

  • Magnesiumstearat
  • Magnesiumhydroxid
  • Silica, kolloid vandfri
  • Natriumstivelsesglycolat
  • Povidon
  • Cellulose, mikrokrystallinsk
  • Natriumlaurilsulfat
  • Talcum
  • Polacrilinkalium
  • Hypromellose
  • Macrogol 6000

 

Præparater med lignende eller samme virkning

Producent: Durascan

 

Relevante Links

Ansvarsfraskrivelse: Alle informationer om medicin på NetPatient.dk stilles til gratis rådighed for vores brugere, men erstatter ikke lægekonsultation eller vejledning fra behandlere, apoteker o.lign. Hvis du er i tvivl om, hvordan et lægemiddel skal anvendes, bør du altid konsultere din praktiserende læge eller spørge på apoteket.