Hyperkolesterolæmi

Anbefalede kolesterolsænkende naturlægemidler kan købes her.

 

Hyperkolesterolæmi er et for højt indhold af kolesterol i blodet.

I denne artikel kan du læse om årsagerne til hyperkolesterolæmi, men også om symptomerne, mulighederne for behandling osv.


 

Årsager

Årsagerne til hyperkolesterolæmi er i høj grad kostrelaterede (især for meget mættet fedt i kosten), men arvelige og miljømæssige faktorer kan også give forhøjet kolesterol i blodet.

Hvad angår arveligheden gælder det især ændringer i kolesterolstofskiftet, hvor den mest almindelige af disse kaldes familiær hyperkolesterolæmi (læs mere herom nedenfor).

Forekomsten af hyperkolesterolæmi er desuden meget højere i Norden end i Sydeuropa og der er også stor forskel på de enkelte verdensdele.

Der er også sammenhæng mellem hyperkolesterolæmi og visse sygdomme. Eksempler herpå kan være diabetes, lavt stofskifte og nyresygdomme. Herudover kan livsstilproblemer såsom fedme, rygning og alkoholmisbrug bidrage til udviklingen af hyperkolesterolæmi.

 

Familiær hyperkolesterolæmi

Familiær hyperkolesterolæmi er en arvelig sygdom, som medfører forhøjet kolesterolindhold i blodet. Børn har en meget stor risiko for at arve sygdommen af deres forældre og arvegangen er i dag velforstået.

Et af karakteristikaene for familiær hyperkolesterolæmi er såkaldte xantomer, som er fedtaflejringer (små knuder) i huden. Herudover har alle patienter med sygdommen en øget risiko for blodpropper i hjertet samt åreforkalkning i hjertet.

Symptomer på hyperkolesterolæmi

Hyperkolesterolæmi medfører ingen symptomer i sig selv, men øger risikoen for åreforkalkning, hvilket kan medføre sygdomme såsom hjertekrampeblodprop i hjertetslagtilfælde m.fl. (disse sygdomme har hver deres symptomer, som du kan læse mere om i deres respektive artikler – følg linksne).

Herudover kan de førnævnte xantomer opstå. Xantomer er aflejringer af fedtstoffer i huden, som kan opstå omkring øjnene, hvor de er gullige og flade, ved senerne (f.eks. i achillessenen), eller på knæ og albuer, hvor de ofte er større end andre steder på kroppen.

Hyperkolesterolæmien øger også risikoen for fedtlever og bugspytkirtelbetændelse.

 

Måling af fedtstofferne i blodet

Man kan måle niveauet af fedtstoffer i blodet (“kolesteroltallet”) ved en blodprøve. Her måles følgende:

  • Totalkolesterol
  • LDL-kolesterol
  • HDL-kolesterol
  • Triglycerid

I tiden før blodprøven skal man have fastet ( dvs. man må ikke have spist eller drukket forinden).

 

Behandling af hyperkolesterolæmi

Udgangspunktet i behandlingen af hyperkolesterolæmi er næsten altid at ændre kostvanerne. Hvis ikke denne ændring har tilstrækkelig effekt (efter 3 – 6 måneder), kan lægen anbefale medicinsk behandling. Læs evt. mere om kolesterolsænkende medicin her.

Kostomlægningen baserer på følgende:

  • mindre fedt og kolesterol
  • flere komplekse kulhydrater (brød, ris, pasta og kartofler)
  • flere proteinrige fødevarer uden mættet fedt (fisk, fjerkræ uden skind o.lign.)

Herudover kan behandlingen også inddrage andre faktorer som f.eks. motion, rygestop o.lign. (se nedenfor).

Læs evt. mere om kolesterol og mad her.

 


Anbefalede naturlægemidler og kosttilskud

Herunder ses to udvalgte naturlægemidler, der kan bruges til at sænke kolsteroltallet. Kosttilskuddene må ifølge den gældende lovgivning ikke anprises som kolesterolsænkende.

Naturlægemidler

Kosttilskud


 

Undgå hyperkolesterolæmi

Hyperkolesterolæmi er kun én ud af flere risikofaktorer for åreforkalkning, men forebyggelse såvel som behandling bør rettes mod både kolesterolen og åreforkalkningen. De forebyggende tiltag kan være, at man:

  • Stopper med at ryge
  • Begrænser mængden af mættet fedt i kosten (dette gælder især fødevarer såsom kød, mejeriprodukter og stegemargarine)
  • Bruger planteolier (fremfor f.eks. stegemargerine) i madlavningen
  • Er fysisk aktiv og dyrker motion
  • Taber vægt, hvis man er overvægtig og generelt holder vægten under kontrol
  • Minimerer sit alkoholforbrug og evt. kun drikker en smule rødvin (rødvin har angiveligt flere gavnlige virkninger i forhold til kolesterolet i kroppen)

Råddene ovenfor bruges også til behandling af hyperkolesterolæmi.

 

Anbefalede kolesterolsænkende naturlægemidler kan købes her.

 

Relevante artikler