Speciallæge Henrik Ancher Sørensen

Type 1 sukkersyge (Diabetes mellitus type 1)

 
  • Hvordan behandles type 1 sukkersyge ?

Det altovervejende princip for behandling af sukkersyge er på at opnå den bedst mulige kontrol med sukkerniveauet i blodet for at undgå komplikationer til sukkersygen og at opnå en høj grad af livskvalitet uden at fremkalde uacceptabelt hyppige tilfælde med lavt blodsukkerniveau (hypoglykæmi). Komplikationerne til sukkersyge ses som en direkte følgevirkning af længerevarende høje blodsukkerniveauer. Ved behandling af type 1 sukkersyge vil der være behov for at give insulin som injektion en eller flere gange i døgnet.

Patienternes egen kontrol med gentagne jævnlige målinger af blodsukkerniveauet i hverdagen er helt afgørende for et optimalt forløb. Også undervisning i sukkersygdommens forløb og nødvendige behandling er en betingelse for et godt forløb.

Som ved mange andre sygdomme, er det også for behandling af sukkersyge, helt afgørende, at man selv kan hjælpe til med forskellige sunde vaner. Kendskab til de mange forhold i dagligdagen, man med fordel selv kan ændre på, er afgørende for en god kontrol af sygdomsforløbet og for at undgå komplikationer i senforløbet af sygdommen. Rygning har mange uhensigtsmæssige bivirkninger, - det gælder også hos mennesker med sukkersyge. Du kan læse mere om tobaksrygning andet sted på NetPatient®. Ikke blot for type 2 sukkersyge, men også for type 1 sukkersyge gælder det, at kosten har stor betydning. Den mad man bør spise som sukkersygepatient, er en mad alle mennesker ville have godt af at spise i hverdagen. Man kan sagtens få en god, nærende og sund mad, uden at den bliver kedelig eller så sparsom at man ikke bliver mæt. De bedste råd kan individuelt gives af en klinisk diætist, som findes ansat på sygehusene eller i egen privat praksis.

De generelle kostråd er:

  • Spar på fedtet, specielt animalsk fedt
  • Spis groft, - fibre holder maven i gang
  • Spis grønt, der forebygger mange sygdomme
  • Spis hyppige mindre måltider i stedet for få store måltider
  • Spis varieret, - det giver appetit og livsglæde

Se på indholdsdeklarationen, når du køber mad. Fedtindholdet bør være under 30%. Kulhydratindholdet bør være 50-60% og proteinindholdet 10-20%. Det gør nu ikke så meget, at ikke alle de enkelte fødevarer opfylder denne fordeling, men det samlede måltid bør have den nævnte fordeling.

For at undgå en række af de komplikationer, der kan opstå efter længere tid med høje blodsukkerniveauer, vil der hos mange være behov for at supplere insulinbehandlingen med et eller flere andre medikamenter. Det kan dreje sig om medicinsk behandling af højt niveau af fedtstoffer (cholesterol og triglycerid) i blodet, om behandling med blodtryksregulerende medikamenter for at beskytte nyrefunktionen, om behandling af de smerter der kan opstå ved påvirkningen af nervefunktionen (neuropati) i specielt ben og fødder, om behandling af impotens hos mænd og om behandling med antibiotika ved sår og betændelser, som hyppigere forekommer hos personer med sukkersyge.

PAS PÅ FØDDERNE. Mennesker med sukkersyge har øget risiko for at få problemer med fødderne. Det gælder ikke blot den almindeligt forekommende uro eller krampe i læggene, men også risiko for nedsat blodgennemstrømning med kulde og smerte i fødderne samt øget risiko for sårdannelse. Disse gener opstår på grund af øget tendens til såvel åreforkalkning (angiopati) som nervebetændelse (neuropati). Den bedste forebyggelse og den vigtigste behandling får du ved at komme til regelmæssig kontrol hos en autoriseret fodterapeut, - og det kan du gøre med offentligt tilskud hvis du har sukkersyge. Bed din læge om en henvisning.

  • Medicinsk behandling af type 1 sukkersyge

Ved behandling af type 1 sukkersyge vil der være behov for at give insulin som injektion en eller flere gange i døgnet. For at undgå en række af de komplikationer, der kan opstå efter længere tid med høje blodsukkerniveauer, vil der hos mange være behov for at supplere insulinbehandlingen med et eller flere andre medikamenter. Det kan dreje sig om medicinsk behandling af højt niveau af fedtstoffer (cholesterol og triglycerid) i blodet, om behandling med blodtryksregulerende medikamenter for at beskytte nyrefunktionen, om behandling af de smerter der kan opstå ved påvirkningen af nervefunktionen (neuropati) i specielt ben og fødder, om behandling af impotens hos mænd og om behandling med antibiotika ved sår og betændelser, som hyppigere forekommer hos personer med sukkersyge.

Tilbage til Alt om type 1 sukkersyge

  • Insulinbehandling af type 1 sukkersyge

Ved behandling af type 1 sukkersyge vil der være behov for at give insulin som injektion 1, 2, 3 eller 4 gange i døgnet. Den type insulin, der gives 1 eller 2 gange i døgnet er en langtidsvirkende insulin eller en langtidsvirkende insulin, der er tilsat en mindre mængde hurtigtvirkende insulin. Behandling med insulin 1 eller 2 gange i døgnet anvendes hyppigt hos mennesker, der ikke har så svingende behov for insulintilførsel samt som udgangspunkt for insulinbehandling til type 2 sukkersyge. Andre personer med mere varierende fysisk aktivitet og svingende behov for insulin kan med fordel behandles med insulin 3 eller 4 gange i døgnet. Mest almindeligt er hurtigvirkende insulin i forbindelse med de 3 hovedmåltider og en dosis langtidsvirkende insulin til natten. Der er dog meget betydelig individuel variation i behandlingsmåderne og det gælder i hvert enkelt tilfælde om at finde den rette behandling ved et samarbejde mellem patienten og den behandlende læge. Mennesker er forskellige med forskellige behov, hvad enten man har sukkersyge eller ej.

Tilbage til Alt om type 1 sukkersyge

FORSKELLIGE TYPER AF INSULIN:

Middelhurtigt indsættende og middellang virkning:

* zink-insulin har generelt langsommere virkningsprofil

Hurtigt indsættende og middellang virkning:

Hurtig og kortvarig virkning:

Insulin-lignende præparater med meget hurtig og kortvarig virkning:

De nye insulin-lignende præparater (Insulin-analoger) har generelt den fordel, at virkningen indtræder straks og at præparaterne derfor kan tages umiddelbart i forbindelse med måltiderne uden forudgående pause på ca. ½ time. Mange patienter har oplevet en fordel ved at insulin-effekten hurtigt forsvinder, hvorfor der generelt er mindre behov for mellemmåltider. Det har i mange tilfælde resulteret i en bedre diabetesbehandling med færre tilfælde af lavt blodsukker (hypoglykæmi) midt på formiddagen eller midt på eftermiddagen.

Tilbage til Alt om type 1 sukkersyge

Siden er sidst opdateret 25-01-07


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®