|
Speciallæge
Henrik Ancher Sørensen
Type 1 sukkersyge (Diabetes mellitus type 1) |
|
|||||||||||
Det er optimalt at komme til lægekontrol for sukkersygen hver 3.-6. måned. Det er ikke i alle tilfælde nødvendigt at komme til kontrol hos en speciallæge i sukkersyge hver gang. Ofte deler speciallægen og den praktiserende læge opgaverne efter en nøje aftale. Husk på at den praktiserende læge ofte har et godt kendskab til øvrige helbredsforhold hos dig og din familie. Du skal helst have kontrolleret dine øjne for evt. diabetesmæssige komplikationer en gang om året, - det foregår hos en speciallæge i øjensygdomme og ikke hos din optiker. Du skal være sikker på at du har fået tilstrækkeligt med gode råd om kosten, - ellers kan du med fordel tale med en autoriseret klinisk diætist. Du skal jævnligt have fødderne set efter hos en autoriseret fodterapeut, - og det kan du gøre med offentligt tilskud hvis du har sukkersyge. Bed din læge om en henvisning. Mål for den medicinske behandling sættes i samarbejde med din læge. Det er vigtigt at udarbejde realistiske mål for en individuel behandling. Som nem huskeregel for en velreguleret sukkersyge kan du tænke på "4711" (Det var tidligere en populær betegnelse for en tysk parfume, "Kølnervand"). Optimalt findes blodsukkerværdien før et måltid mellem 4 og 7. Efter et måltid bør blodsukkeret almindeligvis ikke komme over 11. Deraf 4-7-11. Et pænt mål for HbA1C er 7%, men det er ikke i alle tilfælde muligt at opnå. Hos patienter med sukkersyge anbefaler man at tilstræbe at cholesteroltallet er under 5 mmol/l. Der skal helst vedblive at være normal nyrefunktion. Det tester man gennem blodprøver og urinprøver. Da målemetoderne er lidt forskellige rundt omkring i landet kan man ikke angive nogle specifikke tal for et godt behandlingsmål. I alle tilfælde er det vigtigt at aftale individuelle mål sammen med den behandlende læge. Juster kun insulindosis efter aftale med den behandlende læge, - og ikke for hyppigt.
Tilbage til Alt om type 1 sukkersyge
|
||||||||||||
Siden er sidst opdateret 25-01-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|