|
Speciallæge
Henrik Ancher Sørensen
Type 1 sukkersyge (Diabetes mellitus type 1) |
|
|
Hvis blodsukkerværdierne gennem længere tid ligger for højt øges risikoen for at få komplikationer i senforløbet. Det kan godt være svært at huske sig selv på vigtigheden af en sund livsstil som 22-årig for at undgå diverse komplicerende sygdomme senere i livet. Men en ting er sikkert. Det kan ikke betale sig at være ligeglad. Ketoacidose. Ved mangel på insulin kan der opstå en livstruende tilstand med højt blodsukkerniveau og ophobning af syre i kroppen. Blodsukkeret er ofte over 15 mmol/l og man kan ofte måle såkaldte keton-stoffer i urinen. Det er et tegn på mulig syreforgiftning = ketoacidose. Tilstanden kan opstå hvis man tager for lidt insulin i forhold til det sædvanlige eller hvis man pludseligt har behov for mere insulin end vanligt, - f.eks. ved feber, infektioner eller andre sygdomme. Da denne tilstand kan være yderst risikabel bør man straks søge læge for at afgøre om der er behov for indlæggelse. Symptomerne er øget tørst, hyppig vandladning, tiltagende væskemangel, mavesmerter, byd øget vejrtrækning og tiltagende påvirket bevidsthed der kan ende med coma. Tilbage til Alt om type 1 sukkersyge
|
||
Siden er sidst opdateret 25-01-07
Forside | Sygdomme | Børnesygdomme | Undersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister |
Patientforeninger | Patientforsikring | Rejseforsikring | Rejsevaccination | Spørg Lægen | Søg i NetPatient®
Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®
|
|