Imigran® 

  • Anvendes mod

migræneanfald og Horton's hovedpine

  • Advarsel

Må ikke anvendes ved hjertekarsygdomme med forkalkning, herunder forsnævring af kranspulsåre og tidligere eller aktuel blodprop, for højt blodtryk eller svær nyre- eller leversygdom,  se i øvrigt evt. indlægsseddel.

Må ikke indtages i kombination med ergotaminholdige præparater.

Forsigtighed ved bilkørsel og betjening af maskiner grundet risiko for træthed og svimmelhed (se bivirkninger), samt ved nedsat lever- eller nyrefunktion og hos patienter med epilepsi eller blodprop i hjerne med nedsat krampetærskel.

  • Bivirkninger

Smerter på injektionsstedet. Forbigående rødmen, let blodtryksstigning, brystsmerter, tyngde eller trykken overalt på kroppen. Træthed, døsighed, kvalme, opkastning, lavt blodtryk, langsom puls, hurtig puls ses. I sjældne tilfælde er rapporteret blodprop i hjertet. Se i øvrigt evt. indlægsseddel. 

  • Graviditet

Bør ikke anvendes under graviditet.

  • Amning

Bør ikke anvendes under amning.

  • Dosis

Findes som injektionsmedicin, stikpiller (suppositorier), tabletter og næsespray.

Tabletter. Migræneanfald. 50-100 mg. Hvis symptomerne vender tilbage, kan behandlingen gentages med 50-100 mg. Maksimal døgndosis er 300 mg.

Injektion. Migræneanfald og Hortons hovedpine. 6 mg, maksimal døgndosis 12 mg. Doseringsinterval mindst 1 time.
Bemærk: Injektionsvæsken skal injiceres subkutant med speciel injektionssprøjte (GlaxoPen, se medfølgende vejledning).

Stikpiller. Migræneanfald. Voksne. 25 mg, maksimal døgndosis 50 mg. Doseringsinterval mindst 2 timer.

Næsespray. Migræneanfald. 20 mg, maksimal døgndosis er 40 mg. Doseringsinterval mindst 2 timer.
Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald.
Bør indtil videre ikke anvendes til børn samt ældre over 65 år.

  • Producent: GlaxoSmithKline
  • Indlægsseddel
 

Siden er sidst opdateret 25-01-07


Forside | Sygdomme | BørnesygdommeUndersøgelser | Sundhedsoversigten | Medicin | Ventelister

PatientforeningerPatientforsikring Rejseforsikring | RejsevaccinationSpørg Lægen | Søg i NetPatient®

NetPatient®

Vigtigt - Betingelser for anvendelsen af NetPatient®